Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Nu er det snart med at skynde sig, hvis man skal nå mere i 2020. Det har denne bassethound opdaget. Billedet er taget af Morten Larsen
Manden med hatten og de røde bukser. Ham med flødebollerne, og den overfyldte kameravest – kort sagt Jørgen Bak Rasmussen, fotograf og udgiver af magasinet Ridehesten og HUNDEN, fylder 60 år
Påsken er ved at rinde ud, men hvordan har du fejret den med hunden
I fire år var Michella Malene Vogel Lindholms hund væk. For en måned siden blev de genforenet og fredag måtte Michella tage den tunge beslutning at aflive sin hund
Dansk Kennel Klubs projekt "Ven med en hund" lærer børn at forstå og omgås hunde på en tryg og positiv måde. På Tjæreborg Skole i Sydjylland har det vigtige emne fået en særlig plads, og begejstringen er til at tage og føle på blandt både elever, lærere og forældre.
Hos HUNDEN er vi i fuld gang med opsætningen af årets racekavalkade, som årligt vises i februarnummeret. Husk i den forbindelse at sende os dit favorit billede af din racevinder.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Efter den voldsomme sag i Ribe kæmper Genbrugsmastiff for hundenes fremtid. Her får du en opdatering på de små skæbner, der nu er begyndt at finde vej til tryghed og nye hjem.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Når temperaturen falder, kan det være farligt for hunde at blive efterladt i kolde biler. Sørg for at beskytte din firbenede ven mod vinterens bidende kulde.
Overvejer du at prøve kræfter med hundeudstilling? Her får du den ultimative guide til at gå fra nysgerrig tilskuer i Fredericia til din allerførste tur i ringen.
Naturstyrelsen Sønderjylland intensiverer nu indsatsen mod løse hunde i naturen for at beskytte vildtet og andre gæster. Kampagnen minder om reglerne i naturbeskyttelsesloven og henviser til landets mange hundeskove som et sikkert alternativ.
Pernille Anna Knudsen og den dansk/svenske gårdhund Peter er blevet hyldet med Idrætens Hæderspris i Ikast Brande Kommune. Efter et år med både DM guld og VM deltagelse har makkerparret cementeret deres plads i den absolutte agilityelite.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Den 14. februar inviterer K9 Biathlon for alle til et stemningsfuldt Valentinesløb i Bevtoft. Et lille og uformelt træningsløb, hvor fokus er på hygge, fællesskab og glæden ved at være aktiv sammen med sin hund.
