Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
En svensk medarbejder hos PostNord insisterede forleden på, at en hund skulle skrive under på modtagelsen af en pakke, da pakken var adresseret til hunden
Hunde kan ikke fortælle os, hvordan de har det, og derfor er de afhængige af, at vi kan formidle deres problemer, når vi tager dem til dyrlægen – så hvordan forbereder du dig bedst, når din hund skal undersøges?
For et par uger siden bad vi om jeres mening om hunden.dk. Nu lukker vi spørgeskemaet og begynder at rette siden lidt til
Sne er julestemning i fnugform. Her er det en labrador, der i den grad tager sneen til sig. Billedet er taget af Pernille Lillevang
Hvornår og hvordan hunden lærte at leve med mennesker er stadig til debat – og nu sættes der spørgsmålstegn ved en af de populære forklaringer
World Dog Show 2025 bliver i denne weekend skudt i gang i Finland, og danske udstillere er selvfølgelig med blandt de mange tusind deltagere. Hos hunden.dk vil vi meget gerne høre jeres historier – måske kommer din oplevelse med i magasinet HUNDEN.
Dansk klub tog medaljer med hjem fra verdensmesterskabet i canicross
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Kom og prøv kræfter med en unik træningsform for hund og fører
Alle billederne er klar fra Winter Wonder Show
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Denne uge byder på et spritnyt nummer af HUNDEN – magasinet for alle, der elsker livet med hund!
I denne udgave kan du glæde dig til et bredt udvalg af artikler, der både rører hjertet, skærper nysgerrigheden og giver konkrete tips til hverdagen med din firbenede ven.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 18. november for at være med i december måneds konkurrence.
Der var glæde, jubel og masser af logrende haler, da Winter Wonder Show søndag satte punktum for udstillingsåret 2025 i MCH Messecenter Herning. Årets sidste udstilling blev som altid en sand fest for både udstillere, tilskuere og alle med kærlighed til hunde
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
