Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Har hunden en fornemmelse for hvor lang tid vi er væk, når den efterlades derhjemme? Det har et svensk forskerhold forsøgt at blive klogere på
Mange mennesker generes af pollen i foråret og hen over sommeren. Det svier i øjnene, næsen løber og huden klør. Flere hundeejere kender det selv, men er måske ikke opmærksomme på, at deres firbenede venner også kan være allergiske, og at nogle hunderacer er mere udsatte end andre. Her er en række gode råd til, hvordan du kan forebygge plagen og hjælpe hunden, hvis den allerede er allergisk
I denne uge holder mange mennesker efterårsferie. Som et lille krydderi til ferielivet, kan medlemmer af Dansk Kennel Klub glæde sig til, at det nye nummer af Magasinet HUNDEN også udkommer i denne uge
Er dit hoved fyldt med ideer til Magasinet HUNDEN, så er det her du skal læse med
Jeg har lært det på den hårde måde. Godbidder er ikke bare godbidder. Det er ikke ligegyldigt hvad du tager med i godbidstasken, når du træner med hunden. I særdeleshed ikke hvis du går efter gode resultater. Hvem gider at lave noget for kedelige tørre kiks?
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 18. november for at være med i december måneds konkurrence.
Engelsk bulldog, fransk bulldog og mops er blandt de mest populære og elskede hunderacer i Danmark og er kendte for deres nuttede udseende, kompakte bygning og store personlighed. Deres karakteristiske korte snude er dog desværre også årsag til helbredsmæssige udfordringer.
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Skolehunden James tog på eventyr i 3. klasse og skabte en formiddag fyldt med læring, ro og nærvær. Et besøg der viste, hvor meget hunde kan bidrage i børns hverdag.
Uanset om du er på udkig efter den race, der passer bedst til dit liv, eller du leder efter en ny hundesport at prøve, byder weekenden på mange muligheder over hele landet.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. januar 2026 for at være med i næste års konkurrence i februar måned.
En af verdens mest alsidige hunderacer har stadig masser at tilbyde i en moderne hverdag. Schæferhunden er kendt verden over som politihund, redningshund og vagthund, men det er kun én side af historien.
Julen er fyldt med dufte, smag og fristelser. Men flere af de ting, vi forbinder med hygge og tradition, kan være farlige for vores hunde.
Vitus, Pax og Kaj tror, at deres sidste øjeblik er kommet, da de kaster sig ud fra kirketårnet for at undslippe spøgelser og det frygtede monster.
Når dagene er korte, kræver gåturene ekstra omtanke. Med synlighed, gode rutiner og forståelse for hundens sanser kan turene i mørket blive både trygge og behagelige.
