Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Det er overvældende, når man beder om billeder fra en solskinsdag med hunden, og der så kommer 168. Derfor er vi blevet nødt til at bide dem over i 7 dele. Her får I de sidste 18 billeder
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Tilbage i 1981 var der et afsnit i bladet, der hed Junior. I januar kunne børn skrive til HUNDEN, og det er fine breve. Her får du et af dem
Ungarske forskere har undersøgt, hvorfor nogle hunde tilter med hovedet, når vi taler til dem
I januar fortalte vi om hunden Diego, der var en stor støtte for Pernille Louise Larsen og resten af familien efter en tragisk fødsel, hvor den nyfødte datter Lilje var dødfødt. I de næsten to måneder, der er gået, er Diego fortsat med at være en støttende hund
Sommeren er over os, og en badetur på de varmeste dage kan være tiltrængt for både mennesker og dyr. Men selvom havet ser indbydende ud, gemmer det også på skarpe genstande og farlige alger, som kan skade hunden. Direktør hos Agria Dyreforsikring giver her hundeejere tips til en god og våd hundesommer
Kig ind i denne schæfers smukke øjne. Man bliver næsten helt fortryllet. Det smukke billede er taget af Frederikke Jensen fra Årre
Gilpa er sponsor for fotokonkurrencen i HUNDEN, hvor man hver måned kan vinde flotte præmier
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
Det er en af de mest almindelige former for hunde-interaktion, men hvorfor gør de det egentlig? Svaret er sjældent simpelt, for et slik kan betyde alt fra "jeg elsker dig" til "jeg er stresset" eller "du smager af salt".
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Sneen er væk i store dele af landet, men de gode minder lever videre hos de mange brugere på hunden.dk. Vi har samlet halvtreds fantastiske billeder, der viser, hvordan vinteren forener os alle i ren og skær hundeglæde.
For Mille Marie er hundene ikke bare et supplement, men selve livet. Her fortæller hun om hverdagen med sine alsidige racer, der både mestrer rollen som udstillingsstjerner, sportspartnere og kærlige besøgshunde. En fortælling om, at hundeverdenen er for alle, og at en hund er meget mere end dens udseende.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
