Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
At spise sin egen afføring, også kaldet koprofagi, er noget nogle hunde gør. Årsagen til denne, for os mennesker noget ulækre vane, er ikke helt opklaret. Et brasiliansk forskerhold har undersøgt det lidt nærmere – og én ting de fandt ud af var, at sandsynligheden for at hunden udfører koprofagi er større hvis hunden bor sammen med en anden hund, der også udfører adfærden
Den lille nuttede pomeranian er hunden, vi skal gætte om denne uge
I går skrev vi om en hund, der havde angrebet en hest ved Esbjerg. Nu har ejeren af hunden meldt sig
I den kommende uge modtager DKK’s medlemmer juninummeret af HUNDEN. Her kan du læse lidt om, hvad du kan glæde dig til
Der er noget stolt og majestætisk over denne flotte bullmastiff, der er fotograferet af Finn Pedersen
Beaglen har et naturligt talent for schweissarbejde, men alt for få ejerfor dygtiggør sig og udfordrer hunden med længere og mere krævende spor. To engagerede hundeførere vil nu ændre på det.
I den kommende uge modtager medlemmer af DKK det nyeste nummer af HUNDEN. Her kan du få en lille forsmag
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Når jeg tager afsted sammen med James for at besøge andre skoler, bliver jeg ofte mødt af den samme nysgerrighed: “Kan en hund virkelig gøre en forskel i skolen?”
Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at det kræver lidt mere end bare en sød hund.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
