Historien jeg ikke troede kunne ende godt. Som jeg føler, jeg er nødt til at dele, både for at bearbejde oplevelsen, der har påvirket mig psykisk, mere end jeg nok vil erkende, men også for at dele erfaringerne jeg fik med mig hjem, og derved måske give noget videre, hvis andre nogensinde skulle stå i samme situation.
Efter EDS i Østrig får jeg et opkald fra en kvinde, der skulle køre min ene tæve til en ny familie i Norge. Hun fortæller, at tæven er stukket af fra en rasteplads ved byen Pegnitz tæt ved Nürnberg søndag aften klokken 19.00. I to og et halvt døgn leder jeg næsten i døgndrift efter min tæve i et ukendt område med masser af skov og farlige veje. Efter en udmattende eftersøgning sidder jeg overfor min tæve i en gårdsplads onsdag morgen.
Hun cirkler langsomt omkring mig og kommer tættere og tættere på, indtil hun til sidst kommer helt hen til mig og lader mig tage hende op i mine arme. Der bryder jeg fuldstændigt sammen. Efter så mange timer alene i en håbløs søgen, i skov så langt øjet rækker, hvor man har kørt på alle mulige pumper og reservepumper, fordi man ikke kunne bære tanken om at køre hjem uden hunden. Bare tanken om de nætter, hun har tilbragt alene, er ikke til at bære. Jeg græder og kan ikke sige andet end ”Danke, Danke für alles” til de 3-4 kvinder, der nu stod og fulgte med i afslutningen af den lange søgen.
Jeg går i bilen og tilbyder hende vand, men hun tager kun lidt, så jeg er lidt lettet over, at hun så helt sikkert har fundet vand inde i skoven (der var trods alt 30-32 grader om dagen i disse dage) Jeg har noget kød, men giver hende kun meget lidt, som hun hugger i sig, så mad har hun nok ikke fundet. Jeg kører 8-9 timer direkte hjem, for jeg skulle bare ikke være på flere rastepladser i meget lang tid. Jeg får ringet til de forskellige hundehjælpetjenester, jeg havde haft kontakt med, så de kunne meddele politi, autobahn politi m.m., at hunden var fundet. Hjemme sidst på dagen, hundevenner fra Sverige var kommet lidt tidligere på dagen i deres autocamper. Det var godt at have nogen at tale med, så jeg ikke skulle være alene.
Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg i drømme går rundt ude i skoven og kalder og kalder. I lang tid efter, når jeg kørte i bil, kunne jeg ikke lade være med at kigge søgende ud over marker og langs grøftekanter. At dele min historie, at skrive den ned, er vel en form for selvterapi, for at bearbejde det hele og komme videre. Kan man lære noget af min historie? Det ved jeg ikke, men står man selv i samme situation en dag, vil man måske huske tilbage på min historie og huske, at selvom alting ser sort og håbløst ud, så kan det ende godt. Man skal ikke give op, og ikke være bange for at tage fat i alt og alle for at få så mange øjne til at søge som overhovedet muligt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Inkontinens er en manglende evne til at holde på vandet, og tilstanden ses oftest hos ældre hunde
Der er ikke kommet ret mange billeder til denne måneds fotokonkurrence i HUNDEN, derfor efterlyser vi flere læserfotos
En hvalp nåede kun at leve få dage i Tyskland, før den døde af den frygtede sygdom, rabies. Hunden er et godt eksempel på, hvorfor man skal overholde alle regler, når man indfører en hund til landet
Som hundeejer ved man, at forholdet til hunden er helt specielt. Så hvorfor ikke gå i parterapi med hunden? Det kan faktisk lade sig gøre, og man kan se det til Dogdays i weekenden
Der er masser af legetøj at kaste sig over, når man er hund, men denne nova scotia duck tolling retriever foretrækker et paprør. Billedet er taget af Malene Rørvig
Hver måned får vi indsendt så mange flotte fotos fra jer læsere, at det er synd og skam, at kun tre bliver vist i bladet. Derfor indfører vi nu Dagens Læserfoto på hunden.dk, hvor vi dagligt lægger et af de billeder, vi har fået tilsendt ud på nettet
Siden 2013 har ESSENTIAL FOODS skabt førsteklasses måltider til hunde og katte – til stor glæde for både hunde og deres ejere. Nu løfter de sløret for spændende nyheder. Mød founder Christian Degner-Elsner og få indblik i tankerne bag brandet
Kom med til K9 RunnersMariager’s adventsløb d. 30 november
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
For sidste gang i år vil der i weekenden d. 7.-8- 9. november over højtaleren igen lyde det velkendte ”DING, DONG”, når udstillingslederen præcis kl. 9 byder hjertelig velkommen til alle fra nær og fjern, der er valfartet til Herning Messecenter til årets flotteste og mest prestigefyldte hundeudstilling
Tre dage med tusindvis af logrende haler, hunde i alle størrelser og masser af inspiration til dig, der elsker hunde
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Forfatteren bag de populære Ava-bøger, Mette Telefoni, er klar med en ny rørende billedbog til de mindste om venskab og afsavn illustreret af den prisvindende illustrator Katrine Louise Jakobsen
Københavns centrum summede d. 25 oktober af hundeglæde, da en stor gruppe engagerede hundeejere og deres hunde deltog i Siccaro's Orange Dog Walk. En event, der dyrkede hundefællesskabet i byen og samtidig fremviste Siccaros seneste lancering af tørredragter i den nye farve Rusty Orange
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
