Hundehvalp muligvis stjålet i Nees

26-10-2020 12:10

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Onsdag forsvandt hundehvalpen Bella på 10 uger fra byen Nees syd for Lemvig. Meget tyder på, at hvalpen er stjålet

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Onsdag aften stod den på grill hos Kirsten Kousgaard og Tony Christensen i Nees ved Lemvig. De lukkede derfor deres hvalp Bella og deres gamle hund ud i hundegården. Det skete klokken 19.30, men da de to kom tilbage klokken 22.00, var døren til hundegården brudt op, og hvalpen var forsvundet, mens den gamle hund stadig befandt sig i hundegården.

Derfor frygter parret naturligvis, at Bella er blevet stjålet.

– Vi er rigtig kede af det, siger Kirsten Kousgaard til Folkebladet Lemvig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun pointerer desuden, at hvalpen er en blandingshund, og at den derfor ikke repræsenterer nogen avlsmæssig værdi.

Kirsten Kousgaard har lagt en efterlysning på Facebook, som er blevet delt vidt og bredt.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout