Border collien er en intelligent, energisk og hårdtarbejdende hund, som gennem mange generationer er fremavlet til at hyrde store fåreflokke sammen med sin hyrde. Dens forfædre har eksisteret, siden mennesker først begyndte at bruge hunde i arbejdet med at passe får i det, der nu er Storbritannien.
Border collien stammer fra grænseegnene mellem Skotland og England, deraf har den fået sit navn (border for grænse). Her blev hyrdehunden en af de mest værdifulde aktiver, en hyrde kunne have, og de bedste arbejdshunde blev krydset med hinanden.
I 1860 blev scotch sheep dogs vist på et hundeshow, og i 1876 blev hundenes arbejde demonstreret i London på en flok af 100 vilde walisiske får. En artikel i Livestock Journal beskrev tilskuernes forundring over hundenes ivrighed, hvis eneste hjælp og instruktion fra deres ejer var håndsignaler og fløjten.
Mod slutningen af århundredet begyndte fårehyrder at afholde hyrdehundekonkurrencer. Her viste border collien, hvordan den kunne kontrollere og flytte fårene blot ved at stirre på dem.
I 1906 blev The International Sheep Dog Society (ISDS) dannet, og den første stambog blev lavet for den race, der nu havde navnet border collie. Racen blev dog først anerkendt af English Kennel Club i 1976.
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår den første border collie ankom til Danmark, men man ved, at der blev importeret trænede border collier til Danmark i starten af 1960’erne. Disse hunde var registreret i ISDS, og i 1986 blev der importeret en border collie-tæve fra Australien, der blev registreret i DKK.
Border colliens udvikling
I dag er racen i England delt i flere lejre. Der er en hyrdehund/arbejdshund og en udstillingshund. Hyrderne bruger racen til det, som den oprindeligt var beregnet til, nemlig at hyrde fåreflokke. I udstillingsringen er det primært det ydre, der bliver bedømt. Det har været medvirkende til, at udviklingen er gået flere veje, hvad angår udseende og temperament.
Da border collien er så alsidig, har også lydighedsfolk og agilityfolk set racens mange kvaliteter som arbejdshund. Når man vælger denne race, er det fordi man har brug for hyrdehundens arbejdsiver, villighed, motivation, arbejdsglæde og samarbejdsvilje og ikke nødvendigvis den klassiske udstillingstype.
Det betyder, at man i dag kan se mange forskellige typer border collier. Hvor man for år tilbage typisk forbandt racen med en elegant sort/hvid langhåret hund, findes der er i dag et utal af farver, pelslængde, kropsbygning og temperament. Man finder også denne alsidige race indenfor redningshundearbejde, Hoopers, sporarbejde, rally og Nose Work.
Udseende og væremåde
Det er en mellemstor, harmonisk bygget hyrdehund med et kvikt udtryk i ansigtet. Den har opretstående eller halvt rejste ører. Racestandarden siger, at alle farver er tilladt, blot må hvid ikke være dominerende. Border collien findes med moderat langhåret og korhåret pels. En border collie med korrekt pels er nærmest selvrensende. Det vil sige, at den skyer skidt af sig, når den tørrer. De fælder 1-2 gange årligt.
Man mener, at border collien hører til blandt verdens klogeste hunderacer – hvis ikke dén klogeste. Netop derfor egner den sig til stort set alt indenfor hundesport, og man ser den ofte i tv-reklamer. Det er en super intelligent hund, der med den rette opdragelse kan blive den perfekte familiehund med de bedste manerer. Dens høje intelligens betyder også, at den hurtigt kan lære de dårlige manerer lige så godt som de gode. Border collien er også en hurtigløber. Den elsker at løbe stærkt og skal helst have mulighed for at strække ud og løbe frit. Det er ikke en vagthund! Langt de færreste border collier egner sig som vagthunde. De vil give sig til at gø, når der kommer fremmede, men så stopper det som regel der! Den er meget social og elsker at have hele sin flok omkring sig.
Hvad er vigtigt at vide, inden man køber hvalp?
Border collien er en energisk hund, der elsker enhver form for aktivitet. Det betyder ikke, at man skal sætte hele sin dag af til at gå ture med den, for desto mere motion den får, desto mere kræver den. Især med en hvalp skal man kun gå korte ture og skåne den for trapper og hård fysisk aktivitet. Til gengæld skal man sørge for at udfordre dens hjerne. Der findes et utal af aktiviteter og legetøj, man kan bruge, hvor hvalpen og den voksne hund skal tænke, og det gør den dejligt træt. Man kan også træne lydighed og tricks med hunden, fra den er helt lille, for det giver en god kontakt mellem hund og fører.
Border collien kan have en lav stresstærskel. Det vil sige, at det er meget let at få den op at køre på et niveau, hvor den ”løber på væggene”. Og det kan være hårdt arbejde at få den ned igen. En border collie, der løber på væggene, er en pest!
Netop derfor skal man være indstillet på at beskæftige hjernen. Dog er det vigtigt at pointere, at for meget stimuli af hvalpen og den voksne hund kan give en stresset og urolig border collie, som vil have svært ved at finde ro.
Som beskrevet er border collien en alsidig, intelligent og fantastisk hund, men det findes også i mange variationer. Derfor er det en god idé at tage ud og besøge forskellige opdrættere eller tage til agilitystævner, lydighedsprøver og udstillinger, så man kan danne sig et indtryk af, hvad racen indeholder. En border collie, der ikke bliver stimuleret, kan ofte begynde at ”hyrde” familiens børn, cyklister, jagte biler eller få et dårligt forhold til skygger og lysglimt samt hurtige bevægelser. Den kan i nogle tilfælde begynde at snappe efter børn og voksne, når de ikke reagerer på hundens forsøg på at samle flokken.
Denne adfærd ligger i racens genetiske arv og kan være svær at vænne hunden af med igen, så derfor er det en god idé, hvis man ikke har haft border collie før, at melde sig til hvalpetræning hos en instruktør, der kender til racen, da det altid er bedre at forebygge end at skulle ”helbrede” unoder hos sin hund. Border collien er en race for alle, der har lyst til en aktiv ven, som man skal sætte tid af til dagligt. Så får man til gengæld også en tro følgesvend, der vil gøre alt for én.
Er din form ikke til maraton, eller har du en hund, der hellere vil snuse end sprinte? Hos K9 Biathlon for Alle ved Ledreborg Slot er der plads til alle typer af motionsformer, højder og aldre, så længe glæden ved hunden er i fokus.
Galleriet på hunden.dk er nu bugnende fyldt med pletskud fra årets store galla, Show of Winners. Genoplev en aften, hvor kærligheden til hundene skinnede om kap med de festklædte deltagere.
Galleriet på hunden.dk er nu opdateret med masser af billeder fra forrige weekends udstilling i Fredericia. Se hvordan du finder alle billederne her.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
I denne uge udkommer nyeste udgave af HUNDEN. Efter en måneds pause er der nok af stof at tage fat på
10 gange om året udkommer Magasinet HUNDEN til alle DKK’s medlemmer. Vi vil rigtig gerne ramme så mange som muligt. Derfor søger vi hjælpere
Efter en tæt konkurrence blandt mange dygtige juniorhandlere kunne Amalie Grønborg sikre sig sejren med sin samojedehund Ellie.
For anden dag i træk stod Simone Riisgaard Kristiansen øverst på podiet ved DKK’s internationale udstilling og gav dermed sin mor den absolut bedste gave på mors dag.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Rosa er ikke blot et kæledyr, men et levende hjælpemiddel, der har givet hendes ejer friheden og meningen med livet tilbage. Den lille Pomeranian gør som psykiatrisk servicehund en verden til forskel i alt fra supermarkedet til nattesøvnen.
Dansk Dobermann Klub byder velkommen til IDC World Championship IGP 2026 i maj måned. Det bliver en weekend fyldt med hundesport på allerhøjeste niveau, hvor publikum kan opleve racens unikke evner og styrke på tætteste hold.
Klubben samlede 40 deltagere til gratis temadag – fuld af faglighed, netværk og inspirerende samtaler om opdræt.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet