Bjarke Kirkegaard Nielsen
Den lidt mindre nabo til Odense Stadion ligger i denne uge græstæppe til VM for rottweilere. Hunde fra USA, Rusland, Tyskland og mange andre lande er derfor på besøg i den fynske hovedstad.
Ugen har budt på visse vanskeligheder. Den stort anlagte jubilæumsudstilling i lørdags fik kun besøg af 58 hunde, hvor man havde regnet med 200. Men en stor udstilling i Tyskland kan have holdt mange fra at tage til Danmark.
Tirsdag holdt man VM i spor for rottweilerne. Konkurrencen blev dog i den grad spoleret af vejret, som både bød på hagl og blæst. Faktisk var det så voldsomt, at ingen hunde bestod. Det er helt uhørt i en konkurrence med hunde, der har løbet spor hele deres liv.
Inde på stadion, hvor to af tre discipliner i IGP holdes, kører det som smurt.
Her oplever man imponerende hundearbejde. Især forsvarsarbejdet vækker jubel blandt de mange fremmødte tilskuere.