Teksten blev første gang bragt i Bulldogbladet i 2024
Hunde har altid været en kæmpestor del af mit liv. Jeg er vokset op med hunde og en masse andre mindre dyr, som jeg kunne have i en lejlighed. Så jeg havde hamster, kanin, skildpadder, papegøje og en rotte, bare for at nævne nogle. Derfor gav det sig selv, at når familien skulle ud at rejse, blev jeg hjemme og passede alle mine dyr og selvfølgelig min elskede hund. Dyrene har altid været i første række.
Allerede som barn fik jeg interesse for træning af hunde og har trænet lidt af hvert med dem. Da jeg blev 16 år, fik jeg mit store ønske opfyldt om at få en rottweiler med stamtavle og det hele. Så tog det hele fart med træning og udstilling, og min lidenskab for hundeadfærd blev for alvor vakt. Jeg startede med at gå til IPO-træning i rottweilerklubben og blev hurtigt bidt af det. Der har altid været et lille konkurrencemenneske gemt i mig, så jeg trænede op til prøver og konkurrencer.
I 2003 flyttede jeg sammen med min daværende kæreste, som jeg havde mødt på træningspladsen. Vores interesse for IPO-programmet (International Prøveordning) blev større, som årene gik. IPO er en omfattende brugshundeprøve, der tester hundens evner inden for sporarbejde, lydighed og forsvarsarbejde. Da det var tid til en ny hund, skiftede vi rottweileren ud med en mere ekstrem brugshund, malinois. Det lykkedes ved fælles hjælp at få uddannet begge vores hunde til højeste niveau, IPO 3, og vi deltog i en del brugsprøver og konkurrencer, herunder DM (Danmarksmesterskabet).
En malinois er en meget livlig hund, og de havde det bedst i hundegård, så de kunne slappe af, når vi ikke trænede med dem. Pludselig blev der meget stille i vores hus, og vi savnede en hund at hygge med i sofaen.
Ny hunderace?
Vi skrev vores ønsker om egenskaber ned på papir, såsom lille, robust, minimal pelspleje, ikke gøende og stor personlighed. Så gik vi i gang med at lede efter en race, der opfyldte så mange af vores ønsker som muligt. Vi læste bøger og snakkede med hundefolk, og to racer faldt i vores smag: miniature bull terrier og fransk bulldog. Vi snakkede med forskellige kenneler og var på udstilling for at se hundene i virkeligheden. Vi faldt pladask for den franske bulldog og var ikke længere i tvivl om, hvilken race vi skulle have.
Nu blev der studeret forskellige opdrættere, stamtavler og udstillingsresultater osv. Efter ca. halvandet år blev vores ønske om en hvalp efter en bestemt tæve, Leibøll’s Praliné, en realitet.
Først på året 2006 flyttede den første franske ind i familien. Hun blev hentet på Fyn hos Tove Rasmussen, kennel Dauløkke. Det var en sød lille tæve, helt uimodståelig, syntes vi. Hun kom til at hedde Tove (hun var døbt på forhånd, inden vi vidste, at hendes opdrætter også hed Tove). Det har nu givet meget sjov sidenhen med det navn!
Jeg kan tydeligt huske den dag, vi hentede hende. Tove sagde: ”Der er kun et problem med de franske: De er utrolig vanedannende.” Tove fik ret, for efter et par år måtte vi have en mere. Derfor besluttede vi os for at lave et kuld hvalpe. Vi kontaktede kennel Dauløkke igen for råd og vejledning angående parring. I april 2008 kom vores første kuld hvalpe til verden.
Vi havde efterhånden prøvet det meste med hunde, men aldrig at have hvalpe så det var en spændende og til tider nervepirrende oplevelse. Godt telefonen var opfundet, for der blev flittigt ringet til Tove, som måtte lægge øre til lidt af hvert før, under og efter fødslen. Vi fik et skønt kuld hvalpe; en tæve og to hanner. Tæven blev boende hos os og fik navnet Desireé, i daglig tale Agnes.
Det blev starten på kennel PurpleHeart’s Magic.
En rigtig hobbyopdrætter
Vi er nok det, man kalder for en rigtig hobbyopdrætter. Vores kennelnavn, PurpleHeart’s Magic, blev til i 2008 og er inspireret af den ærefulde Purple Heart-medalje, der symboliserer styrke, mod og dedikation. Det er værdier, vi ønsker at afspejle i vores opdræt.
Vores første kuld kom i 2010, og siden da har vi haft 10 kuld med 42 hvalpe, hvoraf vi har beholdt 19. Vores hunde har vundet over 150 champion- og vindertitler i både ind- og udland, og hele syv gange har vi haft Årets mest vindende tæve i Bulldog-Klubben. Vi er utroligt stolte af, hvad vi har opnået på relativt kort tid. Det har været en fantastisk rejse, hvor vi har set vores hunde vokse, udvikle sig og bringe glæde til både os selv og deres nye familier.
Agnes lagde grundstenen
Skønne Agnes var en fantastisk tæve, som aldrig frygtede noget. Hun elskede fart, leg og træning og var med på træningspladsen sammen med malinois'erne. Hun lærte at apportere, stoppe "tyven" og nød at være i aktion. Hun var den perfekte balance mellem energi og ro, og vi var aldrig i tvivl om, at hun skulle være mor til vores andet kuld.
Da vi skulle finde den rette hanhund til hendes andet kuld, ledte vi i hele verden og endte med en dansk linje fra Finland. Parringen foregik ved inseminering, og vi fik ni livlige hvalpe. Huset var fyldt med liv, og godt vi havde taget otte ugers ferie! Vi havde oprindeligt besluttet kun at beholde én tæve, men endte med fire nye familiemedlemmer, fordi vi simpelthen ikke kunne lade dem gå.
Nu startede vi for alvor med at udstille vores franske bulldogs, samtidig med at vi stadig trænede vores malinois. Der er løbet meget vand gennem åen siden da. ”Mallerne” er kommet i hundehimlen, og nu er der kun franske bulldogs på vores ejendom. Derudover blev jeg skilt og fandt manden, jeg skal tilbringe resten af mit liv med.
John er også vokset op med hund. Han gik på jagt og havde derfor altid haft jagthunde, men han måtte hurtigt overgive sig til de franske, da de simpelthen går lige i hjertet. Selvom John ikke ville i ringen og udstille, fulgte han med fra sidelinjen. Starten på Johns udstillingskarriere var en dag, hvor jeg var heldig at vinde med begge vores tæver, så måtte John i ringen med den ene i bedste tæve. Det viste sig hurtigt, at han havde talent for det, så han har været i ringen og kæmpet side om side med mig lige siden den dag. Og jo, vi har da vores indbyrdes konkurrence, som bare gør det hele endnu sjovere.
Uforglemmelige hunde
Vores hunde har formet os og skabt uforglemmelige minder. Ingeborg satte os på udstillingskortet med sin fantastiske tilstedeværelse i ringen. Katrine var en energibombe med sine helt egne regler og elskede at tage initiativ både i hjemmet og på udstillingerne. Viggo, kaldet "Kongen", var mit hjertebarn, altid ved min side, uanset hvad. Desværre blev han syg i 2017, men han fortsatte med at heppe fra sidelinjen og var en trofast følgesvend gennem alt. Hans søster, Katrine, var en skøn hund med masser af energi, og når hun var i udstillingsringen, var hun i sit es.
De mest mindeværdige øjeblikke med Katrine var dog helt klart at gå med hende i veteranklassen. At træde ind i ringen med en gammel hund, som var i fantastisk form og stadig syntes, det var det sjoveste i verden, var en meget speciel oplevelse som opdrætter.
En kamp for livet
Laura, en af vores mest vindende tæver, er et stykke for sig selv. Hun er en hund, som altid er med på den værste, om det er træning, udstilling eller noget tredje. Hun har vundet så meget, at jeg ikke holder styr på det mere, men hendes største bedrifter må være at have vundet årets mest vindende tæve tre år i træk, hvis man trækker corona-året 2020 ud, hvor pokalen ikke blev uddelt. Det år lå hun faktisk også nummer ét, men årets tæve 2018, 2019 og 2021 er jo helt fantastisk.
Desværre vokser træerne ikke helt ind i himlen, og det måtte vi sande, efter vi havde forsøgt at få Laura drægtig. Laura blev insemineret hos dyrlægen, og cirka tre uger efter ville hun pludselig ikke spise. Dog så hun ud til stadig at tage på. Vi havde kontaktet dyrlægen, som sagde, at hun nok bare var blevet drægtig og havde lidt kvalme, så vi skulle forsøge med noget lækkert. Heldigvis var der ikke længe til, hun skulle til drægtighedsscanning, så vi kunne se, hvor mange hvalpe der var i hende. Vi kørte afsted og var meget spændte, men da dyrlægen havde kigget på Laura i ti sekunder, så hun op på mig og sagde: "Du skal ringe til din dyrlæge NU." Hendes livmoder var ved at springe og var fyldt med betændelse.
Dyrlægen, vi havde fået hende scannet hos, kunne ikke operere hende, så vi skyndte os at få hende ud i bilen og suste afsted til dyrehospitalet, hvor vi blev taget imod af en dyrlæge. Han tog hende med ind for at scanne hende, og da han kom tilbage, kunne jeg se i hans øjne, at det ikke så godt ud. Han sagde: "Jeg er ikke sikker på, hun overlever det." Jeg gik i stykker. En ting var, at vi ikke havde fået hvalpe, men tanken om, at vi nu kunne miste vores Laura, var helt ubærlig. Operationen tog lang tid, det føltes i hvert fald som lang tid, men så kom dyrlægen ud og sagde, at hun havde klaret den.
Vi var så lettede og vidste slet ikke, om vi skulle grine eller græde. Da vi så, hvordan livmoderen så ud, var det et mirakel, at hun overlevede. Den var lige så tyk som min arm og kunne være sprunget når som helst. Vi fik heldigvis vores dejlige Laura med hjem igen, og efter en del dyrlægebesøg og en masse medicin mod infektion blev hun erklæret rask igen. Nu er hun blevet otte år og er i veteranklassen. Her opfører hun sig fuldstændigt som sin mor, Katrine, og hun er en sand fornøjelse at være i ringen med. Hun kan altid få mig til at smile, når hun hopper rundt og forsøger at gøre ting, der kan give en godbid.
Efter denne oplevelse turde vi ikke forsøge flere kuld i nogle år, men takket være gode venner fik vi mulighed for at føre vores linje videre gennem Fiona, Lauras søster.
Nye generationer
Senere fik vi to kuld hvalpe, bl.a. efter den svenske hanhund Lake House Charming Titus, hvor vi beholdt Gotfred. Han er en fantastisk hanhund, som har vist sig at være både en kærlig følgesvend og en stærk udstillingshund. Til daglig går han med sin store flok på seks damer, og han tager jobbet som flokkens beskytter meget alvorligt og bruger meget tid på at holde øje med, om alt går, som det skal.
I 2023 brugte vi frosset sæd fra "Kongen" til en helt speciel parring, og resultatet blev to vidunderlige hvalpe, Musse og Oluf, som bliver i familien. Dette kuld er noget helt særligt for os og en hjertebeslutning mere end noget andet; en måde at bringe fortid og fremtid sammen på i vores kennel.
Vores hunde er familiehunde og udstillingshunde i deres fritid
Når vi har besluttet at beholde en hvalp, så bliver de boende hos os resten af deres liv, uanset om hunden senere viser sig ikke at kunne bruges til udstilling eller egner sig som avlshund. Vores hunde er en stor del af vores familie og lever alle sammen i en stor flok tæt sammen med os. Hele vores hjem bærer meget præg af, at alt herhjemme foregår på hundenes præmisser. Selv vores arbejdsuge er ligeledes rettet ind efter hundene, så de er mindst muligt alene hjemme.
Noget af det, der gør mig virkelig stolt som opdrætter, er, når man får avlet nogle hunde, som er sunde og raske, og som bliver gamle og kan bringe meget glæde i de familier, de bor hos. Vi opdrætter nok franske bulldogs i den lidt livlige ende, hvilket også gør, at flere af de hunde, vi har solgt, har gået til forskellige hundesportsgrene såsom IPO-brugshundeprøver, agility, spor og Nose Work, bare for at nævne nogle. Vi elsker, når vi modtager billeder og små historier fra vores hvalpekøbere, så vi kan følge med i deres liv.
Venskaber vi ikke havde set komme
Noget af det, som har overrasket os allermest, er de nære relationer og venskaber, som er fulgt med det at sælge hvalpe. Vi har flere familier, som vi ses en del med, også når det ikke direkte handler om hunde, og mange af dem ser vi faktisk mere end vores egne familier. Efter flere hvalpekøbere har fået lyst til at prøve kræfter med udstilling og er blevet en fast del af det, er det helt klart blevet en større prioritet at hygge os sammen med hvalpekøberne end at gå lige så meget op i resultaterne på udstillingen, som vi gjorde engang. Vi bliver dog stadig meget stolte og glade, når det går vores hvalpekøbere godt i ringen.
Vi har virkelig haft nogle rigtig fede ture rundt omkring på campingpladser og hoteller, ture hvor vi virkelig har hygget os, grinet, lavet en masse sjov og ballade, og der er fortalt mange sjove historier rundt om bordet. Disse timer sammen med jer alle sammen vil vi ikke være foruden. Så tak for jer, I gør det værd at opdrætte hunde, også når det ikke lige går efter planen.
Stor tak til alle, som på den ene eller den anden måde har været med til, at det har kunnet lykkes for os.
Engelsk bulldog, fransk bulldog og mops er blandt de mest populære og elskede hunderacer i Danmark og er kendte for deres nuttede udseende, kompakte bygning og store personlighed. Deres karakteristiske korte snude er dog desværre også årsag til helbredsmæssige udfordringer.
I disse dage sidder tre mænd i Retten i Kolding tiltalt for ulovlig import af hunde fra Polen. Monika Grahl er en af dem, der har købt en hvalp af mændene. Det skulle hun aldrig have gjort
Benedikte Hangaard Jensen er flyttet til London med sin franske bulldog. Her må hun tage hunden med overalt, og hun oplever en mere fri tilgang til det at have hund end i Danmark
Vestre Landsret slog torsdag fast, at tre mænd skulle dømmes for ulovlig indsmugling og salg af hundehvalpe fra Polen
Fredag står tre mænd på henholdsvis 52 år, 56 år og 59 år tiltalt ved retten i Kolding for ulovligt at have importeret og solgt hvalpe af racen fransk bulldog fra Polen
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Den islandske fårehund var i 1950’erne tæt på at forsvinde.
Jørgen Metzdorff fortæller her historien om racen, der overlevede takket være få passionerede mennesker.
Opkast og diarré er nogle af de hyppigste grunde til bekymring hos hundeejere, men hvornår er det egentlig alvorligt? Vi gennemgår de mest almindelige årsager, faresignaler, hvordan du bedst hjælper din hund og hvornår du bør søge dyrlæge.
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
Mange hundeejere fokuserer primært på den fysiske motion, som lange gåture og løbeture. Selvom dette er vigtigt for hundens sundhed, er mental aktivering mindst lige så afgørende for dens generelle trivsel.
Der findes næsten ikke noget mere beroligende end synet af en hund, der sover trygt og tungt. Vi har samlet 11 af de mest charmerende og sjove sovetryner, som vores læsere har delt med os, så du kan nyde de mange herlige sovestillinger.
Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.
Drømmer du om at se din golden retriever i ringen eller måske endda vinde en officiel titel? Deadline for tilmelding til Golden Show Event i Egtved udløber i morgen ved midnat, så det er nu, du skal slå til for at komme med.
