Astrid Gerd Holtet
I lang tid har Bornholm været det eneste sted i Danmark, hvor virussen, der er årsag til sygdommen Tick-born encephalitis, har været at finde. Den seneste tid er sygdommen dog også dukket op udenfor øen.
Hvad er Tick-born encephalitis?
Tick-born encephalitis, der på dansk også kaldes for flåtbåren hjernebetændelse, er en forholdsvis sjælden sygdom, der smitter via flåter, og som en gang imellem ses hos danske hunde. Virussen, der rammer hundens hjerne, lever i flåten og overføres til hunden via flåtens spyt, når den bider sig fast. Hunde kan smittes med virussen uden at udvikle tydelige symptomer, men nogle gange giver den anledning til alvorlig og livstruende sygdom.
Symptomer på Tick-born encephalitis
Når en hund har Tick-born encephalitis, kan den udvikle en lang række symptomer. Blandt de mest almindelige er:
Fremtiden for en hund med Tick-born encephalitis
Der findes ingen egentlig helbredende behandling mod sygdommen, og hundens krop skal selv nedkæmpe infektionen. Tick-born encephalitis kan hurtigt udvikle sig til at være livstruende, men det er muligt at forsøge at hjælpe hunden igennem sygdommen med støttende behandling som blandt andet febernedsættende, beroligende og krampedæmpende medicin, samt væske og ro. Klarer hunden sig igennem sygdommen, vil påvirkningen af hjernen ofte medføre at et længere genoptræningsforløb er nødvendigt. Det er muligt at forebygge sygdommen ved at give hunden flåtmiddel, der forhindrer flåterne i at bide sig fast.
/Astrid Holtet, dyrlæge