Bjarke Kirkegaard Nielsen
For lidt over to år siden skrev vi om engflåten og om, hvordan den var på vej mod Danmark. Dengang var der fundet en engflåt på en død sjakal, der havde taget turen over grænsen.
Siden dengang har man observeret flere engflåter i Danmark. Flere af dem er blevet båret ind i landet med en sjakal.
Stigningen i antallet af engflåter bekymrer biolog epidemilog Rene Bødker, da disse flåter kan give hunde livstruende sygdom.
– Den kan gøre hunde rigtig syge med en sygdom, der minder om Malaria hos mennesker. Hvis den etablerer sig i Danmark, kan det koste rigtig mange hundeliv, fortæller forskeren til dr.dk.
Engflåten er på størrelse med skovflåten, men har et gråt marmoreret mønster på ryggen.
Sygdommen, som Engflåten tager med sig, hedder Babesiose og minder på flere punkter om malaria. Ligesom malaria, trænger den lille Babasiaparasit ind i blodbanen, og derfra trænger den ind i hundens røde blodlegemer. I blodlegemet formerer parasitten sig, og det får cellen til at sprænges og gå i stykker. I takt med at parasitten opformerer sig i hunden, ødelægges flere og flere af hundens blodlegemer, og hunden udvikler blodmangel. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan hunden også få problemer med blandt andet leveren og nyrerne.
Symptomerne på Babesiose begynder at blive tydelige en til fire uger efter at hunden er blevet smittet. Graden af symptomer kan variere fra hund til hund, nogle hunde udvikler milde symptomer, der dog kan forværres med tiden, mens andre hurtigt bliver alvorligt syge.
Blandt de mest almindelige symptomer er:
Nogle hunde kommer sig hurtigt af sygdommen, mens andre kan udvikle livstruende komplikationer. Jo hurtigere behandlingen startes, jo bedre er prognosen.