Én kvinde gør dagligt en forskel for over 650 hunde på Sri Lanka

19-12-2019 11:43

Linn Radsted

Endelig kom dagen hvor vi kunne tage forbi Dog Care Clinic og overbringe dem de gode nyheder om indsamlingen. Og glæde og overraskelsen var stor da vi både fortalte om indsamlingen samt donationen af udstyr

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selv her i 32 graders varme og virak med massevis af hunde som skulle behandles, blev vi mødt af de to supervisorer som tog sig god tid til både rundvisning og til at dele klinikkens historie og baggrund med os på video (så vi kunne dele den med jer)

I alt bor der ca. 240 hunde fast på stedet, som er kæmpestort og udover klinik og operationsstuer, også rummer et hav af løbegårde, huse og indhegninger hvor hundene har masser af plads til at boltre sig på.

Her er opført gennemtænkte rammer, som gør det muligt på en effektiv måde både at behandle og opbevare mange syge og svært krævende hunde.

Desværre er det nemlig sådan her landet, at en syg eller skadet hund ikke er attraktiv at beholde, således bringer de lokale dem til klinikken (fremfor at sætte dem på gaden) som beholder dem og sørger for de får et godt liv.

Det er næsten umuligt at videreadoptere hunde til de lokale for på den måde at give dem nye hjem, så bliver en hund skadet så har den ikke andre muligheder end at blive på stedet resten af livet.

Overalt mødes vi af glade hunde, og de 50 ansatte har god tid til at klappe de enkelte undervejs.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

Her er også hunden med underbid, som har en mental lidelse og bedst kan lide at bo på hunden operationsstuen, løbegården med de hunde som er lammede pga. trafikuheld og dagligt skal i svømmingpoolen – kort sagt der plads og hjerterum til hver en snude på Dog Care Clinic.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hver dag kører centerets fodringsbiler rundt i en radius af 20 km fra klinikken og sørger for at over 400 gadehunde får mad, det er også her at nye hunde samles op, eller de lokale besøges i forbindelse med oplysning om hundehold.

Et helt nyt projekt for ældre lokale på 50+, betyder desuden at de kan tjene penge ved at få en sund hund og give den et fast hjem – på den måde bidrager klinikken også til at skabe bedre kår for de fattigste i området.

Men hvordan er det muligt at skabe et sted som dette? Og hvordan hænger økonomien sammen?

Rent faktisk ejes stedet af en tysk kvinde, nemlig Marina Möbius som for 12 år siden kom til landet som turist og tabte sit hjerte til at redde gadehundene.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

Fra at være en lille klinik i en bambushytte er området løbende udvidet og udviklet til i dag at have åben dyrlæge konsultation, operationsstuer, løbegårde, intensiv care og et helt professionelt team af både lokale og europæiske dyrlæger – 70% er finansieret af Marina’s egen virksomhed i Tyskland.   

Og selvom klinikken har mange fine faciliteter, kæmper de dagligt med økonomi og nye udfordringer, derfor er donationer og håndsrækninger fra Europa meget kærkomment.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

Med 40 millioner gadehunde på Sri Lanka (som er cirka 5 gange størrelsen af Danmark) så lyder 650 hunde måske ikke af meget.
Men kigger man en hund i øjnene hernede, så er man fuldstændig overbevist om at hver hundeliv tæller, og at klinikken ikke bare redder hunde – men også er et lysende eksempel på hvad et enkelt menneske er i stand til at udrette hvis ønsket og viljen er stærk nok.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout