Oplevelsen af, hvad der sker i store ring, bliver faktisk bliver mere intens, når man kigger med fra sofaen. 
En af de ting, som jeg i særlig grad har bemærket – fra sofakartoffelrækken – er, at deltagerne i store ring bestemt ikke kun har været toptunede professionelle og rutinerede handlere.

Var det noget at cykle med i Tour de France?
Hvad ville du sige, hvis du blev inviteret til at køre med i Tour de France eller blev spurgt om du havde lyst til at gå i bokseringen mod en professionel bokser?
Formodentlig ville du sige nej. I hvert fald hvis du har et minimum af selvopholdelsesdrift. 
For amatører og professionelle dyrker typisk ikke sport på samme niveau. Eller det gør de så faktisk - i hundeverdenen.

Lørdagens live stream fra store ring ved Dansk Kennel Klubs EDS i Herning bød således på både dybt professionelle handlere, og nybegyndere udi i hundehandling.
Og i øvrigt alt der i mellem af hundefolk. 
Selvfølgelig betyder handlerens rutine noget for, hvor flot hunden fremvises i ringen. Der er heller ingen tvivl om, at til et EDS, der ved de fleste, som løber ind i store ring, ganske udmærket hvad det handler om. 
Men der var stadig en del, som var tydeligt nye i hundegamet, men som alligevel klarede turen i store ring rigtig fint. 

De absolutte begyndere i store ring lod sig ikke dupere hverken af spotlight, publikum eller det faktum, at hele Europa i princippet havde mulighed for – via live stream - at følge deres færden. 
Ingen faldt igennem. Alle nød turen i projektørlyset, og – lige så vigtigt - det samme gjorde deres hunde.
Jeg synes, det er giver en ekstra – og positiv – dimension til hundesporten, at folk på alle niveauer af sporten kan mødes, og konkurrere på samme betingelser.

De hardcore juniorhandlere
Eller samme og samme betingelser. Det skal jeg måske ændre til, at voksne hundemennesker kan konkurrere med andre voksne hundemennesker på de samme betingelser. 
For der er jo lige juniorhandlerne – og der kan kun få af de voksne – selv ikke de rutinerede voksne - handlere være med.
Alle tre dage er fælleskonkurrencerne i store ring ved EDS blevet indledt med juniorhandling, som er en særskilt konkurrence for unge under 18 år.
Ved junior handling er det ikke hunden, der bedømmes, men handleren, og hvordan handleren viser hunden frem. 
De første tre dage på EDS har der været indledende heats i juniorhandling. Hver dag er der så blevet fundet de juniorhandlere, som går videre til søndagens finale.
Der må jeg bare sige, at de juniorhandlere – alle juniorhandlerne på EDS – hold nu op, de er dygtige. 
Jeg tror seriøst at man – anytime – kan stikke en juniorhandler en trebenet kamel, og så vil juniorhandleren kunne vise den frem, så vi alle sammen ville se en ædel araberhest, der elegant fløj rundt i ringen.
Hvad der også er en glæde at se når juniorhandlerne er i aktion, er de unge menneskers dedikation til sagen. De vil det virkelig. Men det er på hundenes betingelser. Der arbejdes med godbidder, ros og udvises oprigtig omsorg for hunden.
Ganske vist er juniorhandlerne meget unge mennesker, men de er absolut ikke begyndere.    
Jeg glæder mig til søndagen juniorhandler-finale – og kan kun anbefale alle, der gerne vil lære at handle hunde at følge opmærksomt med.

Læs også: Til minde om Poul Ørnemark

Tre gode værter
Lørdag var dag 3 af EDS, og tre personer har alle 3 dage været fast ”inventar” i store ring, nemlig de tre værter, som har ført os sikkert gennem begivenhederne. 
Claus, der rutineret har haft styr på alt, hvad der skete i store ring, Liselotte, der i dag, på charmerende vis, kyssede med hele hallen, Katrine, som på formfuldendt engelsk, har ledet juniorhandlerne gennem deres konkurrence, fortjener alle tre ros for deres indsats. De tre har på fin vis bundet programpunkterne sammen, og krydret det hele med små personlige bemærkninger, der har løftet stemningen. 

Finalen venter
Nu er der så kun en eneste dag tilbage af det EDS, som har været under forberedelse i, ja, vel årevis. Det er lidt underligt. 
Personligt både glæder jeg mig til søndagens finaler, og er lidt ærgerlig over, at EDS allerede er ved at være overstået.
Det har været fint og godt og underholdende at følge EDS fra sofaen, men der er en ting, som sofakartoffelrækken taber lidt på. 
Andre mennesker at vende begivenhederne med. 
Jeg har fået masser af oplevelser via skærmen – fede hundeoplevelser, set smukke hunde – men jeg har ikke – som jeg ville have gjort hvis jeg havde siddet i hallen – kunnet diskutere og vende oplevelserne med nogen. Og det er lidt ærgerligt, for det er nemlig også en del af oplevelsen ved hundeudstillinger.

What a dog
Når det er sagt så skal det tilføjes, at EDS stadig har været en formidabel udstilling at følge – også fra sofaen. 
For eksempel har jeg – indtil flere gange på replay – kunnet gense det øjeblik, da min personlige BIS-favorit trådte ind i ringen. 
Jeg var slet ikke i tvivl. Det er en hund med så meget attitude og charme, og kvalitet, at jeg – i samme sekund den indtog ringen - var fuldstændig overbevist om, at den måtte vinde sin gruppe.
Jeg ved godt, at vi stadig mangler at finde to gruppevindere ved EDS, men her vil jeg tillade mig at tro på kærlighed ved første blik, så jeg holder fast i den hund, der indtil nu har været den største oplevelse for mig at se i store ring. 
Så søndag kommer jeg til at heppe på Dandie Dinmont Terrieren – what a dog. Og what a show, vi har fået de seneste tre dage.
Det bliver en vild BIS-finale, der afslutter dette fantastiske EDS – hvor der, trods det høje niveau, heldigvis også har været plads til nybegynderne.
Og det er ikke uvæsentligt – for det er de nye, der skal bære hundesporten videre.
Om end de nok skal stramme sig lidt an for at leve op til EDS 2023 …

Her finder du livestream fra formiddagsprogrammet klokken 9.00

Læs også: Alle billeder fra EDS er online

Her finder du livestream fra Agria Winner Show klokken 13.00

Her finder du livestream fra European Dog Show klokken 15.30

Læs også: EDS: We´ll meet again