Med blå himmel, solskin og logrende haler blev Bornholm i weekenden forvandlet til hundenes ø, da Dansk Kennel Klub inviterede til tre dages udstilling i Rønne. Publikum og deltagere kunne nyde alt det bedste ved dansk sommervejr, mens mere end 5000 hunde fra ind- og udland indtog ringene.
Fredag og lørdag stod i de internationale CACIB-udstillingers tegn, hvor hunde fra 21 forskellige lande kæmpede om de eftertragtede certifikater. Lørdag den 16. august blev konkurrencerne skærpet yderligere, da titlen som Hammershusvinder 2025 var på spil. Søndag den 17. august blev weekenden rundet af med en nordisk udstilling, hvor deltagerne kunne jagte både det nordiske certifikat og titlen som Bornholmsvinder 2025.
Danske topplaceringer hele weekenden
Der var danskere øverst på podiet i Store ring alle tre dage, hvilket satte et festligt punktum for sommerens store hundeoplevelse. I søndagens Best in Show finale løb Malene Lerche Bjerregaards samojedhund Acaiza's Bullet For My Valentine, handlet af Marie-Louise Christensen, med sejren.
Søndagens BIS-resultater:
BIS1 Malene Lerche Bjerregaards samojedhund Acaiza's Bullet For My Valentine, handlet af Marie-Louise Christensen
BIS2 Nicole Hecksher med berner sennenhunden Kaimon Gerheil Earth Wind And Fire (lørdagens BIS-vinder)
BIS3 Rasmus Jacobsen med den engelske pointer Statesman On Point (fredagens BIS-vinder)
BIS4 Norske Finn Helge Olsen med shetland sheepdog’en Lundecock's Coconut, der imponerede som gruppevinder alle tre dage
En festlig afslutning på Bornholm
Udstillingspladsen emmede af godt humør, fællesskab og hundeglæde hele weekenden, og både store og små publikummer kunne opleve et sandt overflødighedshorn af racer og præstationer.
Vi lukker og slukker for denne gang men glæd jer, for der kommer både billeder og en endnu dybere dækning af udstillingen i næste nummer af Dansk Kennel Klubs medlemsblad HUNDEN.
Finaledagen på Bornholm kan nu genopleves i billeder
Lørdagen på Bornholm bød på højt humør, masser af solskin og skarpe konkurrencer om både CACIB og titlen som Hammershusvinder 2025.
Fredagen på Bornholm bød på sol, smil og masser af logrende haler, og nu kan du genopleve hele stemningen i billeder.
Udstillerne indtog Roskilde i god tid forud for weekendens DKK-udstillinger. De første ankom allerede ved middagstid fredag for at sikre sig de bedste pladser og gøre klar til et par dage med fællesskab og hundeglæde.
En opdrætterpris og fem hæderstegn i guld er netop blevet uddelt i Store Ring i Herning
3600 hunde indtog Ballerup Idrætsby lørdag morgen for at deltage i Dansk Kennel Klubs internationale hundeudstilling. Se HUNDEN’s video med glimt fra lørdagens udstilling her
Så er det blevet hverdag igen, men var det egentlig ikke en ret god weekend i Vejen
Så er vi ved at være klar igen
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund