Nyheden fortsætter efter annoncen
Demens er en sygdom, der påvirker hundens kognitive funktion, og som kan ses hos ældre hunde. Sygdommen kan ikke kureres, men langt hen ad vejen kan hunde med demens hjælpes til en god alderdom. Jo tidligere problemet opdages jo bedre, men hvad skal man holde øje med hos seniorhunden?
I England bliver kun 10 procent af de demente hunde diagnosticeret. Mange hundeejere forklarer hundens ændrede adfærd med alderdom.
Nyheden fortsætter efter annoncen
7 tegn på demens, du bør kende
Læs også: Når hunden får demens
- Hunden virker forvirret og rastløs
Hunde med demens kan virke forvirrede og rastløse. Man kan opleve at de pludseligt glemmer hvad de laver, eller at de vandrer formålsløst rundt. Man kan også opleve at hunden pludseligt virker utryg i en ellers rolig situation.
- Hunden stirrer ud i luften
Demens kan også medføre at hunden pludselig står og stirrer tomt ud i luften eller ind i en væg, uden at foretages sig andet.
- Hundens kontaktbehov ændres
Det kan også ses at den demente hund bliver mere kontaktsøgende og bliver meget hos sin ejer. Andre hunde udvikler et nedsat socialt behov, og man kan opleve at hunden trækker sig fra kontakt med andre hunde og mennesker.
- Hunden bliver urenlig
Pludseligt opstået urenlighed hos ældre hunde, er et vigtigt tegn på demens. Den demente hund kan pludseligt begynde at tisse eller besørge indenfor efter mange års renlighed.
- Søvnløshed
Hunde med demens kan udvikle søvnløshed eller forstyrrede søvnrytmer. Er den ældre hund pludseligt aktiv eller urolig om natten, kan det altså være tegn på at den er ved at udvikle demens.
- Nedsat rumopfattelse
Hunde med demens mister ofte deres rumopfattelse, og det kan betyde at de ikke kan navigere i hjemmet på samme måde som før. De kan blandt andet have svært ved at finde igennem døre, eller rundt om møbler.
- Gentagende stereotyp adfærd
Hunden med demens kan udvikle stereotyp adfærd, hvor den gentager bestemte bevægelser. Det kan eksempelvis være at hunden begynder at gå i cirkler uden formål.
Er du i tvivl om hvorvidt din hund udviser tegn på demens, bør du kontakte din dyrlæge