Tekst af Emilie Andersen
Det havde været en stor drøm for os længe at deltage på Crufts i England, så da vores tre tæver alle var kvalificeret, var der derfor ikke langt fra tanke til handling - for selvfølgelig skulle vi deltage!
Vi tilmeldte vores to unge piger på 15 mdr. Amy og Lacy samt vores veteran Maggie på 9 år. Gennem flere måneder blev turen forberedt med planlægning af rejsen, indrejseregler og klargøring med træning og pleje af hundene. Jo tættere vi kom på, jo mere nærmede vi os at gå fra drøm til virkelighed, for nu skulle vi snart afsted - og vi glædede os.
Slut med ventetid
Endelig kom dagen hvor vi startede vores rejse - en lang tur til Birmingham med pitstop i Frankrig. Vi skulle med Eurotunnelen fra Calais til Folkstone og derefter køre til Birmingham. Tanken om at køre i England var lidt skræmmende, men hurtigt vænnede vi os til det, og hele rejsen forløb rigtig fint.
Onsdag den 6. marts til middag ankom vi til hotellet og mødtes med pigernes opdrætter, vores gode ven og samarbejdspartner, Darja Klevisar, fra Slovenien, som også skulle deltage med hendes tre hunde. Vi havde alle vasket vores hunde hjemmefra, så den del var der styr på, så hundene kunne slappe af og blive klar til den store dag. Vi tilbragte nogle dejlige timer sammen, inden det var sengetid.
Konkurrence tid
Endelig kom dagen, som vi havde forberedt os og ventet længe på. Vækkeuret ringede kl. 04:30 om morgenen for med tre hunde, der skulle have mad, luftes og klargøres, var der nok at nå inden vi kunne køre mod verdens største hundeudstilling. Endelig var vi klar, og kl. 08 kørte vi mod udstillingen. Da vi ankommer, er der busser, der kører nede fra parkeringspladserne op til udstillingshallerne, og det siger måske lidt om hvor stort det er. Vi får fundet hal 5, og finder vores pladser omkring ring 36 hvor dagens 68 tilmeldte Cotoner skal på over middag, fra følgende lande: UK, Spanien, Ungarn, USA, Italien, Danmark, Slovenien, Tyskland og Frankrig.
Klokken nærmer sig “showtime” og nu er det endelig tid til, at Cotonerne skal i ringen. Vores dommer er engelske Christine Brooks, som både er racespecialist og mangeårig opdrætter af racen. Vores opdrætter Darja Klevisar har tre hanhunde med, og efter de er bedømt med flotte resultater, hvor alle bliver placeret, så bliver det tid til at vores piger skal i ringen.
Vi havde tilmeldt i veteranklassen, juniorklassen og limit klassen. I England bedømmes veteranklassen først, så det er vores veterantæve der skal starte med at sætte poterne på det grønne tæppe. Cotonroyal Magic Marguerite “MAGGIE” nød at få lov at vise sig frem og strålede hele vejen rundt i ringen, og vi nød begge hvert et sekund sammen. Dommeren sagde allerede da Maggie var på bordet, at hun var meget smuk og som en drøm, og hun forstod slet ikke Maggie’s høje alder. I veteranklassen vandt vi 1. pladsen og vi var virkelig stolte og glade, da det var et stærkt felt.
Der var dog ikke tid til at hvile på laurbærerne, for straks skulle vores juniortæve Cotonroyal Chantilly Lace “LACY’ i ringen. Den lille pige på 15 mdr. førte sig frem og charmerede sig med sin enorme glæde. Lacy vandt juniorklassen og nu kunne lykken ikke blive større, troede jeg.
Vores opdrætter fik spurgt, om vi havde lagt en plan for, hvis den sidste af vores piger også vandt sin klasse, og jeg svarede henkastet, at med to vundne klasser kunne vi vist ikke forvente mere.
Nu blev det så min søster Cathrine’s tur med Cotonroyal Cherie Amour “AMY”. Cathrine havde sin debut i udstillingsringen for under et år siden, så det var en ekstra speciel oplevelse, at hun nu skulle vise sin pige frem på Crufts. Amy blev stillet i Limit klassen, som var blandt dagens største tæveklasser. Dommerens blik fulgte Amy rundt i ringen og da det blev afgørelsens time og den røde rosette skulle deles ud, trak vi næsten ikke vejret da dommeren gik over mod Amy. Vi havde lige vundet ALLE tre klasser med vores piger på Crufts, det var det største!
Glæden var enormt stor, men hurtigt måtte vi koordinere hvem der skulle handle hvilken hund, Cathrine skulle naturligvis gå med Amy, Emilie tog Maggie og Darja, vores opdrætter, tog Lacy. Nu handlede det kun om én ting, og det var at nyde hvert et sekund. Flere englændere havde fortalt at det næsten altid var open class, svarende til Champion klassen som ville vinde, men det skulle vise sig at gå helt anderledes.
Tårerne kunne ikke holdes tilbage
Først og fremmest var det den vildeste oplevelse at stå side om side i bedste tæve, med alle vores tre piger og ovenikøbet sammen med pigernes opdrætter, men i det sekund dommeren gik mod Maggie med den famøse grønne rosette, stoppede tiden for et sekund. Maggie blev BEDSTE TÆVE på Crufts og ovenikøbet bedste veteran. Nu kunne det ikke blive vildere…. troede jeg.
Dernæst skulle reserve bedste tæve findes og da der fortsat stod voksne og championtæver i ringen, gik jeg roligt ud med Maggie for at holde os klar til bedst i racen. I øjenkrogen ser jeg pludselig at dommeren beder Darja og Lacy (min junior) om at gå en tur op og ned for hende, og nu stiger pulsen. Min junior tæve vinder Reserve BEDSTE TÆVE! Nu kan jeg ikke holde tårerne tilbage længere, det var det største at overvære.
Mange strømmer til for at lykønske os, og flere engelske opdrættere, der hvert år stiller på Crufts fortæller, at de ikke har oplevet lignende med at vinde alle klasser og både bedste og reserve bedste tæve. Dagen ender med, at Maggie vinder BIM og bedste veteran. Dommeren kommer efterfølgende hen for at få taget billeder og har rigtig mange rosende ord om alle vores hunde.
Dommeren takkede mange gange for at vi havde udstillet vores fantastiske piger for hende, og sagde at det var meget værdige vindere, som hun ønskede alt det bedste for fremtiden. Meget flotte ord fra en racespecialist, som kender racen gennem mange år. Jeg må sige, at jeg var meget overvældet og enormt stolt. Mange timers hårdt arbejde ligger bagved dette resultat og jeg kan sige, at det bliver en dag jeg aldrig glemmer og nu forstår jeg når folk snakker om hvor unik deres oplevelse har været på “det grønne tæppe”.
Inden turen igen gik hjem mod Danmark kan jeg love for, at vi fik fejret resultatet med manér, sammen med vores opdrætter, og at det vil blive en tur vi aldrig nogensinde glemmer.
Crufts 2024 endte med følgende resultater for os:
Ejere Emilie og Cathrine Andersen, Danmark. Opdrætter Darja Klevisar. Slovenien.
Simone Riisgaard Kristiansen fik en uforglemmelig debut ved Crufts og nød hvert sekund på verdens største hundeshow, hvor hun dystede mod nogle af de bedste juniorhandlere
Har du hørt om Flyball? En tempofyldt hundesport, hvor firbenede atleter konkurrerer i en hæsblæsende stafet over spring i et forsøg på at slå modstanderholdet
Du har nok hørt om agility og lydighed, men kender du Heelwork to Music? En enormt underholdende disciplin, hvor hund og fører danser sammen i en imponerende koreografi
Så er vi i gang med den sidste internationale udstillingsweekend i år. Traditionen tro foregår det i Herning, og her er alt lige en smule større end ved andre udstillinger. Derfor denne guide
Klokken 10 startede udstillingen i Fredericia. Vi er klar til dig
Søndag i Vejen bød trods nogle mørke skyer og få regnbyger, på meget mere solskin og varme, til de mange engagerede hunde og førere.
En skæbnesvanger oktobernat i Nyborg begyndte hunden Thor at gø og ville ikke stoppe, før han havde vækket hele huset. Der viste sig at være mening med postyret, da Thors ejere fandt en næsten livløs nabo liggende i trappeopgangen, og de begyndte at give ham hjertemassage. For sin årvågenhed er Thor nu kåret regional fynsk vinder i konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019”.
I den kommende weekend d. 18.-20. august afvikler Danmarks største hundeorganisation, Dansk Kennel Klub, hundeudstilling hos Vejen Idrætscenter. Over 2.500 hunde og deres ejere lægger vejen forbi hver dag for at blive eksteriørbedømt og i håbet om at vinde. De tre dages udstilling bliver altså et sandt hundemekka og med rigelig mulighed for alle hundeelskere og hundeinteresserede at få en overdosis af pelset, logrende kærlighed
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.