Bjarke Kirkegaard Nielsen
I weekenden fik Nordre Dyrehospital besøg af to hunde, der var alvorligt syge med blodig diarre og opkast. Symptomerne er ikke ualmindelige for hunde, men det er ikke normalt, at hunde bliver så syge af det, som de to hunde var.
– Vi ved ikke endnu, hvad det præcis handler om, da de nærmere undersøgelser stadig pågår, men vi formoder, at det drejer sig om en bakteriel eller en virusinfektion. Altså at hunden sætter snuden i noget afføring fra andre hunde – og så bliver de smittet den vej, skriver Dyrehospitalet på dets Facebookside.
Over for TV2 Østjylland fortæller Catina Frydendal, dyrlæge hos Nordre Dyrehospital, at man afventer laboratoriesvar på de to patienter, og indtil da opfordrer hun hundeejere i området om at have ekstra god hygiejne.
– Vi opfordrer altid til god hygiejne. Saml op efter din hund og forsøg at undgå, at de spiser efterladenskaber fra andre dyr. Hvis man har mistanke om, at ens hund er syg, så bør man ikke lufte den i områder, hvor den kan smitte andre hunde, siger hun til TV2 Østjylland.
Derudover opfordrer dyrlægerne til, at man holder øje med følgende symptomer:
Vi følger naturligvis sagen