Bjarke Kirkegaard Nielsen
Det danske dog dancing landshold inviterer til Færdighedsprøve og Rally match d. 11. august i Lille Skensved ved Roskilde.
I matchen kan man stille op både individuelt og som hold og der er mulighed for både at konkurrere i rally og i tricks. Der vil være flotte præmier til vinderne i alle klasser og særlige præmier til bl.a. bedste juniorhandler, bedste team spirit og andre sjove påfund.
I både rally og færdighedsprøver vil der være 'overraskelses-øvelser', som ikke offentliggøres før en uge før konkurrencen løber af stablen.
Der er lagt op til en storslået dag med gang i den på flere fronter. Ud over selve konkurrencen, vil der være et lotteri med virkelig flotte præmier bla. en enetime med en af landets dygtigste trænere og mange andre unikke ting, som virkelig er værd at vinde.
Angi Foto vil være på stævnepladsen hele dagen, og der vil være mulighed for at få taget portrætfoto af dig og din hund for 50 kr.
Hele overskuddet fra dagen går til landsholdets tur til Schweiz til Europamesterskaberne i dog dancing i oktober.
Link til yderligere info om de to matches samt om tilmelding