Billig hvalp endte med at koste 95.000 kroner

07-07-2021 12:06

Bjarke Kirkegaard Nielsen

England er mere end Wembley og EM i fodbold. Også i England oplever man problemer med mennesker, der køber hunde af dårlige opdrættere. Det kan Jane Broomfield skrive under på

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

En online annonce charmerede engelske Jane Broomfield til at købe en lille hundehvalp. Hvalpen som skulle være en blanding af jack russell og beagle kostede cirka 4700 kroner, og selvom Jane Broomfield var mistænkelig over for at skulle købe hund gennem en online annonce, valgte hun alligevel at købe den. Det skrver Mirror.

Hun følte sig mere sikker på opdrætteren, da denne fremviste vaccinationspapirer og fortalte, at hunden var chippet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Jane Broomfield kom hjem med hunden, viste det sig hurtigt, at noget var galt. Den lille hvalp, der skulle være ni uger gammel, havde nemlig blodig diarre.

Hunden kom til dyrlæge, som kunne konstatere, at hvalpen højst sandsynligt var yngre end ni uger, og endnu værre så havde den parvovirus – Noget som burde være dækket af de vaccinationer, som hunden efter sigende skulle have fået.

To uger efter hvalpen kom hjem til Jane Broomfield, døde den lille hund. Og den hund der oprindeligt kostede 4700 kroner, havde nu kostet familien cirka 95000 kroner i dyrlægeregninger. Men værst var det naturligvis, at Jane Broomfield måtte sige farvel til sin lille hund.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout