Sidder man med en fuldblods amstaff på skødet er der ikke så meget at være i tvivl om i forhold til hundeloven. Den hund er forbudt i Danmark. Til gengæld bliver det noget sværere at bevise, om ens hund er lovlig eller ulovlig, hvis man sidder med en blandingshund på skødet.
I 2010 blev hundeloven nemlig ændret. Ændringen betød, at der blev indført et forbud mod 13 hunderacer og blandinger af disse. Konsekvensen af lovændringen blev, at hunde af de navngivne racer og blandinger heraf, som er anskaffet efter juli 2010, skal aflives.
Virkeligheden er bare sådan indrettet, at det ikke altid er helt let at bestemme, om en hund tilhører en forbudt race.
I tvivlsspørgsmål er det sådan, at politiet kan vælge at sætte hunden i pension og give ejeren en frist til at bevise, at hunden rent faktisk er lovlig. Det kan ejeren eksempelvis gøre ved hjælp af en troværdig stamtavle eller en udtalelse fra opdrætteren.
En opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at 552 hunde er blevet aflivet i perioden fra juni 2010 til august 2017 som følge af hundelovens forbudsbestemmelse. Antallet omfatter kun de sager, der er indberettet til politiet. Det egentlige antal aflivede hunde er sandsynligvis langt højere.
Men nu er der hjælp på vej til de hundeejere, som står med den tunge bevisbyrde, der kan resultere i aflivning af hunden.
Med hjælp fra to specialestuderende og professor Peter Sandøe, Københavns Universitet, står Merete Fredholm bag en undersøgelse, der baner vej for en uvildig og sikker racebestemmelse af hovedparten af hunde mistænkt for at overtræde hundelovens raceforbud.
Fokus har ligget specielt på amstaff, da det var en meget populær race, da ændringen af hundeloven blev indført.
Værktøjet er tests baseret på DNA-markører. Testen kom først frem i USA og er nu udviklet til også at kunne bestemme danske racer.
– Siden hundelovens indførelse har vi været imod raceforbuddet og den omvendte bevisbyrde. Vi håber, at de præsenterede undersøgelser kan danne grundlag for, at administrationen af Hundeloven bliver ændret, således at analyser baseret på DNA-markører accepteres som bevis for race. Ligeledes håber vi, at der fastsættes en nedre grænse for forbudte raceblandinger, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen til Dansk Veterinærtidsskrift.
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Selvom deres hund ikke har gjort noget galt, risikerer nogle danske hundeejere at få den fjernet og aflivet alene på baggrund af en tvivlsom DNA-test. Eksperter og Dyreetisk Råd opfordrer nu til at ændre loven om forbudte racer, så den bliver mere retfærdig og gennemsigtig.
Efter en række angreb, der har ført til dødsfald og alvorlige skader, kommer de amerikanske XL Bully-hund i Storbritannien under den farlige hundelov inden udgangen af året.
Slidgigt er ikke længere kun noget, ældre hunde døjer med. En ny undersøgelse viser, at også helt unge hunde – allerede fra 2-årsalderen – kan have ondt i leddene. Og som hundeejer opdager man det slet ikke altid. Derfor opfordrer dyrlæger til mere opmærksomhed og tidligere tjek.
I dag får dyrlæge Mogens Hansen, næstformand i Dyrlæger Uden Grænser, den internationale pris Henry Schein Award, der gives for exceptionel gerning indenfor dyrevelfærd, som uddeles ved den internationale anerkendte verdenskongres (WSAVA) for dyrlæger og veterinærsygeplejersker
Urinprøver er en af de mest almindelige prøver, som dyrlæger bruger, når de skal finde ud af hvad hunde fejler, men hvad kan hundens urin egentlig fortælle dyrlægen?
I morgen klokken 15.00 samles dyrlæger på Christiansborg Slotsplads for at vise deres utilfredshed med den nye forordning fra EU
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Del 2 af Karen Frost Knudsens populære serie er landet i november nummeret af HUNDEN
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Hunde, fællesskab og mangfoldighed mødes på Ledreborg Slot og i Svendborg
Kulde påvirker hunde forskelligt, og mange af de første tegn kan være svære at opdage. Når du kender signalerne, kan du give hunden tryghed og sikre, at vinterens gåture bliver en god oplevelse
Mød den dansk/svenske gårdhund i det nye nummer af HUNDEN
