Anne Ekenberg
Det færdige mål med øvelsen “hverdagsdirigering”: At hunden kan dirigeres til at løbe i forskellige retninger efter din anvisning med hånden(visuelt signal) og stemmen(akustisk signal).
Dette skal du være obs på under indlæringen:
Det skal være sjovt at træne – derfor ingen “nej” eller anden negativ irettesættelse. Hvis hunden begår fejl, så kalder du den blot til dig og starter forfra, efter du har gennemtænkt, hvilken fejl DU begik, siden hunden ikke reagerede som forventet.
Hunden skal under hele træningen være motiveret. Den skal glad og forventningsfuldt løbe i retningen, du sender den. Hvis den ikke gør det skal du bruge endnu bedre godbidder/genstande at løbe ud til. Og/eller du skal selv være mere inspirerende og positiv, så du kan “smitte” hunden med din stemning.
Du skal arbejde målrettet på, at det udelukkende er din stemme, der sender hunden i retningen, som du har vist med din hånd. Det er ikke den fremstrakte hånd hunden skal reagere på – hånden er blot en retningsangivelse.
Som medlem af Dansk Kennel Klub modtager du medlemsmagasinet HUNDEN. I HUNDEN, juni 2016, kan du læse meget mere om denne aktivitet med din hund. Artiklen er skrevet af Irene Jarnved. Har du ikke netop denne udgave, kan du kontakte Wiegaarden Media, som muligvis kan assistere med at få sendt netop dette magasin til dig.