Årets opdrætter snupper en pause

04-01-2019 12:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Går man med en drøm om at blive årets opdrætter i DKK 2019, er vejen nu blevet en smule kortere, da sidste års vindere har valgt at tage en pause fra udstillingerne

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For to måneder siden blev Angelic Staff med deres staffordshire bullterriere kåret som årets opdrætter ved DKK’s udstilling i Herning. I disse dage er Alissa Justine Weber Bech, hendes kæreste Kenneth Jensen og resten af holdet bag det flotte 2018 samlet ved MyDOG i Gøteborg. Her fortæller Alissa Justine Weber Bech, at de ikke forventer at ville forsvare titlen i 2019.

– Det kræver rigtig meget af både hunde og handlere at være med til så mange udstillinger. Derfor vælger vi at trække stikket i det nye år, siger hun og fortsætter:

– Jeg vil ikke afvise, at vi stiller op til en udstilling eller to, men det bliver helt klart ikke som sidste år.

Når hun fortæller om beslutningen, er det tydeligt, at det ikke har været let for holdet at vedtage den.

– Det er jo svært, fordi vi endelig havde fundet ud af, hvordan vi skulle præsentere os selv og hundene i ringene. Vi havde fået nogle rigtig gode rutiner, og det var faktisk først i Herning, vi følte, at vi havde helt styr på det hele. Derfor er det da lidt underligt at skulle holde pause nu, erkender hun og fortsætter:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er jo stadig sindssygt stolte over at være blevet årets opdrættere, og vi har nok egentlig slet ikke forstået det endnu.

Beslutningen om at holde pause kommer også på baggrund af, at Kenneth og Alissa gerne vil støtte deres datter på 11 år i hendes forsøg på at blive en dygtig juniorhandler.

– Hun vil rigtig gerne være juniorhandler, og vi har ikke kunnet støtte hende så meget i det, fordi vi har skullet på lige efter juniorhandling i Store Ring. Nu vil vi fokusere på at være derfor hende og hjælpe hende, lyder det fra Alissa Justine Weber Bech.

 

Skarp konkurrence
På spørgsmålet om, hvordan det er gået holdet ved MyDOG, svarer hun prompte med et smil, at det er gået rigtig dårligt.

Copyright Hunden.dkFoto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen– Nej det gik faktisk godt i går, hvor vi fik 2. bedste han, men konkurrencen i racen er helt klart større heroppe. Niveauet er virkelig højt, fordi her er mange flere opdrættere, fortæller hun.
Det er ikke første gang, hun er til MyDOG, og hun har kun ros til den store udstilling i Gøteborg.
– Det er en rigtig fed udstilling, som ligger rigtig godt i den danske julepause. På den måde kan man bruge MyDOG til at forberede sig på den nye sæson og blive klogere på, hvad man skal træne på

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout