Kennel Nordcairn’s modtog DKK’s opdrætterpris

20-01-2025 11:02

Cecilie Friis Amstrup

Ægteparret bag kennel Nordcairn’s blev hædret for deres dedikerede avlsarbejde og succeser med cairn terriere gennem næsten tre årtier.

Copyright Hunden.dk
To skønne hvalpe fra kennel Nordcairn's som modtog DKK's Opdrætterpris 2024 for deres mangeårige avlsarbejde med cairn terriere. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Winter Wonder Show 2024 blev kennel Nordcairn’s, drevet af Lotte og Søren Thomsen, hædret med Dansk Kennel Klubs prestigefyldte opdrætterpris. Kennelen, som har opdrættet cairn terriere siden 1995, blev anerkendt for deres mangeårige arbejde med at fremme racens sundhed, racetype og trivsel.

Lotte og Søren var dybt rørte over anerkendelsen:
– Vi er bare en lille hobbykennel, og at blive valgt blandt så mange dygtige opdrættere i Danmark betyder utrolig meget for os, fortæller Lotte.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Prisen, der i 2024 blev uddelt til tre kenneler, markerer en milepæl for kennel Nordcairn’s, som gennem årene har opnået stor succes på både danske og internationale udstillinger. Deres største højdepunkter tæller blandt andet sejre ved verdensudstillingen i Herning og Crufts i England.

Læs den fulde historie om Lotte og Sørens rejse som opdrættere, deres unikke fællesskab med hvalpekøbere og deres mange triumfer i næste udgave af magasinet HUNDEN, der udkommer i uge 7.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout