Bjarke Kirkegaard Nielsen
Det kræver sit at komme frem i verden på Youtube. Men nogle gange er det som om, youtuberne går et skridt for langt for at få opmærksomhed.
Indiske Gaurav Sharma, der har over fire millioner følgere, er en af de youtubere, som åbenbart ikke har fundet ud af at skelne en dårlig ide fra en god.
Den 32-årige youtuber valgte forleden at binde heliumballoner på sin hund for at se, om han kunne få hunden til at svæve. Det kunne han, og da hunden nåede anden etage, stod der en klar til at tage hunden ind i sikkerhed. Det skriver BBC.com
Gaurav Sharma mener selv, at han overholdt alle sikkerhedsregler, da han ikke ønskede, der skulle ske hans hund noget.
Heldigvis reagerede en lokal dyreværnsorganisation på videoen, og tilkaldte politiet, som kom og arresterede den unge mand.
Gaurav Sharma fortæller, at han blev inspireret til videoen af at se andre youtubere gøre noget lignende.