Tre hundeeksperter holder webinar hos DKK

02-12-2020 15:18

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Torsdag aften kan du opleve tre kvinder, der i den grad ved noget om hunde, når de afholder webinar hos DKK med udgangspunkt i deres nye fælles bog

Copyright Hunden.dk
Pressefoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvad har hundetræner Lea Nor, dyretelepatør Ditte Young og hundefysioterapeut Helle Hoffmann til fælles?

De har selvfølgelig en fælles kærlighed til dyr og ikke mindst hunde, men de har også netop udgivet bogen, Læg din pote i min, sammen. Bogen, der udkom 23. november, er blevet taget godt imod, da det er lykkedes de tre kvinder at komme på banen med deres forskellige kompetencer og dermed give et meget bredt billede af forholdet mellem menneske og hund.

Torsdag kan man opleve de tre holde foredrag på coronavenlig maner gennem et webinar på DKK.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lea Nor vil tale om hundens kommunikationsformer, træningsmetoder og om at være i Boblen, Ditte Young fortæller om hundepersonligheder og partnerskabsrelationer, mens Helle Hoffmanns del af foredraget handler om, hvordan du sikrer dig en holdbar hund, fra unghund til den gamle hund.

Webinaret kører fra 18.30 til 20.30 og slutter med, at man kan få lov at stille spørgsmål til de Lea, Ditte og Helle.

 

Her kan du tilmelde dig webinaret, der koster 149 for ikke-medlemmer og 99 for medlemmer.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout