Ditte Young trænede ny stjernehund telepatisk

04-09-2021 09:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I den nye sæson af La casa de papel eller Papirhuset er der scener, der er optaget i Danmark. Her er der også en dansk grand danois med. Det er Ditte Young, der har castet og trænet den

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

 

– Jeg blev kontaktet af et produktionsselskab, som ville høre, om jeg kunne finde en dansk grand danois til en serie. Jeg vidste ikke, hvilken serie det var, men jeg gik straks i gang, fortæller Ditte Young.

Snart havde hun 180 emails i sin indbakke fra håbefulde hundeejere, der gerne så netop deres hund i en rolle i en tv-serie, og her tog Ditte sine særlige evner i brug.

– Jeg tunede mig telepatisk ind på de 180 hunde og kunne godt mærke på nogen, at de var for sensitive. Jeg forestillede mig et filmset med cirka 10 mennesker, og det miljø skulle hundene kunne præstere i, forklarer hun.  At filmholdet var på mere end 50 personer skulle senere hen vise sig.

Ditte Young skar feltet ned til fem hunde, og af disse hunde bliver hvalpen Calvin udvalgt. Egentlig var Ditte lidt skeptisk, da Calvin er den yngste af de fem hunde, men hun ringede til Calvins mor, der var jublende lykkelig.

Først senere fandt Ditte Young ud af, at hunden skulle bruges i serien La casa de papel, som er en af hendes egne favoritserier.

 

Taget alvorligt

Under hele samarbejdet, som endte med at vare en måned, oplevede Ditte Young, at der blev lyttet til mange af de anbefalinger, hun kom med. Det var hun ellers i tvivl om i starten.

– Jeg fik i virkeligheden lov til at gå ind og få lavet scener om. For eksempel skulle Calvin spise en bøf i en scene, og det sagde jeg nej til, fordi jeg kunne forudse, at Calvin skulle fortære en masse bøffer, hvis scenen skulle tages om 20 gange, fortæller Ditte Young og fortsætter:

– Derfor blev hele scenen lavet om til, at skuespillerne og hunden skulle spise kage. Hundekagen er specialfremstillet på Dittes anbefaling og består af leverpostej og lidt flødeskum.

I en anden scene skulle skuespilleren gå med hunden ned ad en vinkeltrappe. Da Ditte øvede det med Calvin, blev det tydeligt for Ditte, at det krævede ret meget rutine og ro at klare den scene og Ditte meldte tilbage til produktionen, at det ikke ville være forsvarligt at lade skuespilleren gå ned ad trappen i 12 cm høje hæle med hunden. Derfor blev scenen ændret til, at de skulle gå op ad trappen istedet for ned.

Under hele forberedelsen til selve optagelserne trænede Ditte Young med Calvin i samarbejde med Calvins ejer, Line Beske, og de skulle blandt andet lære ham ting, som ejeren havde brugt tid på at lære ham ikke at gøre.

– Ejeren havde brugt tre og et halvt år på at lære Calvin ikke at hoppe op på bordet, og jeg skulle så lære ham, at han skulle hoppe op på bordet, lyder det fra Ditte Young.

 

Ny hund

I juli måned ankom skuespillerne og instruktøren til København. Nu skulle den kvindelige skuespiller Diana Gomez møde Calvin for første gang.

Ditte var ikke til stede, da hund og skuespiller mødte hinanden, men havde hele tiden telepatisk fat i snoren på Calvin og hans menneskemor i røret. Det foregik i H. C. Ørstedsparken, hvilket Ditte Young var noget skeptisk over.

– Diana Gomez er en meget lille kvinde, så jeg syntes det var lidt satset, at de skulle møde hinanden i en park, hvor der er masser af liv og mange andre hunde, husker Ditte Young.

Og der var god grund til hendes bekymring. Da Diana Gomez stod med Calvin i snor, løb han ud af hånden på hende, og hun blev meget forskrækket.

– Derfor blev vi enige om, at vi skulle bruge Calvins far Courage som stand in i gåscenerne. Men produktionen blev hurtigt så glade for Courage, at de ønskede, at han skulle overtage Calvins rolle 100 procent, lyder det fra Ditte Young.

– Og det her var altså halvandet døgn, inden vi skulle optage. Så jeg havde pludselig kun 36 timer til at træne Courage, men det mente produktionen, at jeg sagtens kunne klare, siger hun og griner.

 

En stjerne på Nyhavn

36 timer senere ankom Ditte Young til Nyhavn sammen med Courage. Hele vejen ned ad Nyhavn kunne Ditte høre i walkie talkierne, The dogcoach is arriving og Ditte Young is coming.

Ditte kender til filmset, men dette var absolut det største, hun har været på.

– Jeg blev mødt af indspilningslederen, som bad mig gå ned i makeup’en, og så måtte jeg jo fortælle, at jeg var hundecoachen. Men så fortalte hun mig, at jeg skulle være med i serien, siger Ditte Young.

Efter at have fået lagt en perfekt makeup gik Ditte Young videre ned til skibet, Liva, hvor de første scener skulle optages.

– Så stod jeg pludselig der sammen med de skuespillere, som jeg selv har fulgt på Netflix. Det var en ret stor oplevelse. Og igen blev jeg virkelig taget alvorligt. De var helt sikkert lidt bange for den her store hund, og de så nok mig som hende, der kunne styre den, fortæller hun.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

 

Griseører i skridtet

Courage tog dog hurtigt hele produktionsselskabet med storm. Han er en charmerende og godmodig hund, som tog sig et par friheder under optagelserne.

– I kagescenen skulle han hoppe op på bordet og spise af kagen, men da kagen til skuespillerne kommer ind, kan han ikke holde sig væk, og han ender med at spise skuespillernes kage i stedet, og i en anden scene skal to af skuespillerne kysse, og her blev Courage så begejstret, at han hoppede op på skuldrene af skuespillerne. Hele båden faldt på halen af grin, husker hun.

Men det var dog en helt anden scene, der for alvor har sat sig i hukommelsen hos Ditte Young.

– Pludselig fik instruktøren den ide, at Courage skulle snuse skuespilleren Patrick Criado i skridtet, og det skulle jeg jo så få hunden til, fortæller hun.

Hun spurgte derfor hundens ejer, om hun havde noget lækkert, som Courage godt kunne lide.

– Hun havde nogle tørrede griseører, og så måtte jeg ellers i gang med at gnide tørrede griseører i skridtet på Patrick Criado, siger hun og fortsætter:

– Og det endte med, at Courage gik direkte efter skridtet, så det var jo en succes.

Resten af den 12 timer lange optagedag foregik således, at Ditte først lavede scenerne med Courage, hvorefter Diana Gomez tog scenen.

– Det var meget vigtigt, at Diana Gomez kom til at se feminin ud. Derfor gik hun nogle gange bare med en løs snor, og så kunne man klippe hunden ind senere, hvis Gomez ikke så feminin ud med hunden, siger Ditte Young.

 

Et glædeligt gensyn

Det er nu næsten halvandet år siden, scenerne blev optaget i København. I alt blev det til syv scener med Courage, men Ditte ved endnu ikke, hvor mange scener, der bliver brugt i serien.

– Når jeg ser traileren, kan jeg se mig selv og Courage i et af klippene, så noget er da kommet med, men jeg ved ikke, hvor meget, siger hun.

Senere i dag skal Ditte Young i Go’ Morgen Danmark for at fortælle om sine oplevelser. Her bliver hun genforenet med Courage, som hun ikke har set siden.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at se Courage igen. Det bliver et fantastisk gensyn, siger hun.

Et gensyn bliver det forhåbentlig også med instruktøren. I hvert fald fik hun farvelkys af Jesús Colmenar, som sagde, vi ses Ditte.

– I det hele taget var det en rigtig stor oplevelse og en spændende opgave, som jeg ser tilbage på med glæde. Især fordi jeg fik så stor indflydelse, som jeg gjorde, siger hun.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

Læs også

Galgo espanol: En spansk jagthund i knibe

26-11-2021 12:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Der lever mere end 400.000 hunde af racen galgo espanol i Spanien, hvor de bruges til jagt og væddeløb. Mange af hundene lever under kummerlige forhold, og hvis de ikke duer bliver de smidt på gaden eller skudt. Dokumentaristen Yeray Lopez er bosat i Danmark og har viet sit liv til at kæmpe for et mere dyrevenligt liv for galgoerne

Se kærlighed giver pote online

25-11-2021 14:37, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

For et par dage siden skrev vi om kortfilmen Kærlighed giver pote. Nu kan du se filmen online

Kennel Klub frygter boom i hundekøb efter disneyfilm

03-06-2021 08:06, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Den engelske kennelklub advarer mod indkøb af dalmatinere efter folk har set den nye film Cruella

 

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Bjarke Kirkegaard Nielsen
20 24 29 30
bkn@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Grøntsager til hunden: Hvad kan den tåle?

12-01-2022 08:53, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Kan hunde spise grøntsager? Mange hunde kan faktisk godt lide grøntsager. Her kan du læse, hvilke grøntsager du kan give din hund, og hvilke der er farlige for den

England: Hund fundet otte år efter at være stjålet

18-01-2022 12:03, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I 2013 blev Cassie, der er en cocker spaniel, stjålet fra sine ejere. Nu er Cassie genforenet med sin familie

Renlighedtræning – 5 gode råd

11-01-2022 14:51, af Astrid Gerd Holtet

Har man fået sig en lille hvalp, skal man igennem renlighedstræning – altså den proces, hvor hvalpen lærer at besørge udenfor. Her er 5 gode råd til træningen!

Hvornår er hundens personlighed færdigudviklet

13-01-2022 14:49, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hundens personlighed er selvsagt en vigtig del af den, men hvornår er den rent faktisk færdigudviklet – hvis den da overhovedet bliver det? Agria Dyreforsikrings hundeekspert giver dig svaret her

Fredagsquiz: Hvad ved du om finsk lapphund

14-01-2022 08:12, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Quiz|

Så er der igen fredagsquiz. Denne gang om den finske lapphund

Hvad gør du hvis din hund spiser rottegift?

17-01-2022 08:00, af Astrid Gerd Holtet

Rotter er uønskede gæster, som blandt andet bekæmpes med gift – og indtager hunden denne gift, kan det være livsfarligt 

 

Så hårdt er livet som hvalpeejer

11-01-2022 12:15, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

En hvalp er ikke til at stå for, men man skal altså lige huske, at der er masser af arbejde i at være ejer af en nuttet hvalp

Nye hunderegler på Christiansborg

10-01-2022 08:49, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Må politikerne tage deres hunde med på arbejde? Ja det må de gerne, men hundene må ikke længere løbe uden snor på gangene

Var der overhovedet en ulv?

13-01-2022 08:33, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Fredag skrev vi om en jagthund, der havde været oppe at slås med en ulv. Men nu tager sagen en ny drejning. Det kan nemlig ikke bevises, at der var en ulv

Dyreværnslov er for uspecifik

11-01-2022 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

For godt et år siden blev dyreværnsloven opgraderet til dyrevelfærdsloven. Men den er stadig ikke god nok, mener dyreværnsforeninger