Ditte Young tilbyder nu professionel hjælp i nyt online univers

10-07-2020 08:18

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dyretelepatør og Equicoach Ditte Young lancerer i juli sin nye online medlemsportal, hvor hundeejere kan finde inspiration, få hjælp og professionel rådgivning. Portalen tilbyder bl.a. månedligt videotip, podcast, rabatter og adgang til Dittes online kurser

Copyright Hunden.dk
Foto: Mille Berger Schlundt
Nyheden fortsætter efter annoncen

Til hverdag er Ditte Youngs kalender fyldt til bristepunktet med foredrag i ind- og udland, coaching for hundeejere på sin klinik, professionelle ryttere, workshops, uddannelse og private sessioner med telepati og kranio-sakral terapi. Derudover skriver hun bøger, laver radio og arbejder som terapeut, clairvoyant og healer.

I marts blev Dittes travle liv sat på pause. Hendes klinik måtte lukke, fysiske kurser, uddannelse og foredrag kunne ikke længere lade sig gøre. Ditte kunne nu kun hjælpe hundeejere via online sessioner og online foredrag.

Det blev startskuddet til den online portal, som Ditte har drømt om at lave i de sidste 5 år. Planerne har ligget klar i skuffen, men det var ikke før Coronakrisen, at hun fik tiden til at føre drømmen ud i livet og skabe alt det indhold, som nu er blevet samlet under ”Ditte Young Portalen”. 

– Ditte Young portalen er et online univers, hvor hundeejere kan få min professionelle hjælp, uden at skulle investere mange tusinde kroner i individuelle sessioner. Jeg har samlet min viden ét sted og skabt et sted fuld af inspiration, viden og lækkerhed, forklarer Ditte Young.

Ditte Young Portalen indeholder bla. et nyhedsbrev som kun kommer ud til de medlemmer, en månedlig podcast og et månedligt videotip fra Ditte med gode råd til, hvordan du skaber et tillidsfuldt og godt forhold til dit dyr. Hver måned bliver der sendt nye råd ud til brugerne. Rådene skifter mellem at være til hundeejere og hesteejere eller begge dele.

Første video er af hunden Nemo og handler om, hvordan man bedst tackler det bedste partnerskab, efter at have været i lockdown sammen under Covid-19 og nu at være tilbage i arbejde i timevis væk fra sin hund igen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Guldmedlemmer af portalen får desuden fuld adgang til Dittes clinics og E-kurser. Man opnår også rabatter på kommende events og som Guldmedlem får du 20 % rabat på live webinaret ”Partnerskab – Forstå din hund og dig selv sammen”, som hun afholder i samarbejde med Sebbastian Lorantius d. 13 august 2020. Det er en rørende aften, hvor de teamer op sammen og hjælper hundeejere som en slags parterapi, hvor hund og ejer bliver endnu mere forbundne sammen. Nogle af jer så et ”sneak peak” af hvad de to kan sammen under sidste års DogDays event.

Der gives 1 måneds gratis prøveperiode så du kan se hvad universet handler om.

Du finder Ditte Young Portalen her

 

 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout