Bjarke Kirkegaard Nielsen
Lea Nors første helt egen hund var en islandsk fårehund Uma. Lea opdagede hurtigt, at hun var god til at træne hunde og blev bidt af hundetræning og hundesport. Da den lille hund ramte sin et års fødselsdag, var den dog allerede blevet diagnosticeret med gigt og løse knæ. Derfor måtte ambitioner om agility og anden hundesport lægges pænt på hylden.
– Så fik jeg min border collie, Kiddo, og så var meningen ellers, at vi for alvor skulle træne og ud og konkurrere, fortæller Lea Nor.
Men Kiddo var en helt anden hund, end hun forventede. På det tidspunkt boede Lea Nor i København, men med en hund, der viste sig at være bange for biler, mennesker, larm og andre hunde, var livet i storbyen en udfordring for Kiddo.
– Hun var ultrasensitiv. Hun kunne ikke håndtere, at andre kom for tæt på hende. Men i starten fortsatte jeg med at træne hende i agility og lydighed, men det gik bare ikke. Hun kunne ikke holde til det. I den periode lærte jeg rigtig meget om adfærd og om mig selv. Jeg forstår mere og mere alt det Kiddo lærte mig i den tid, vi havde sammen. Jeg troede, vi skulle konkurrere og vinde præmier sammen, men hun lærte mig en anden vej. En vej jeg kæmpede meget imod. En vej der mest af alt handlede om frygt og mangel på selvkærlighed. Kiddo lærte mig om vigtigheden af at kunne elske sig selv og ikke søge anerkendelse i form af præstationer, titler og rosetter.
Jeg er stadig den dag i dag ved at forstå, hvad jeg lærte med Kiddo, fortæller hun og fortsætter:
– Jeg lærte, at det meget handlede om mig selv. Det handlede om, at jeg var noget i kraft af vores præstationer. Jeg var jo også instruktør, så selvfølgelig skulle jeg også have en ”vinderhund”. Det var personligt meget svært at skulle indse, at Kiddo at vi skulle lære noget andet sammen. Nu forstår jeg, at I al den tid jeg forsøgte at heale og hjælpe hende, var jeg ved at heale og hjælpe mig selv…
På DogDays skal Lea Nor tale om sensitive hunde, og hvordan vi styrker dem.
– Vi kan tit have en ide om, at det ikke er godt at være sensitiv. Nogle kommer også til mig med en sensitiv hund, og spørger, hvordan de kan lave den om, så den ikke er sensitiv. Det kan man ikke, men man kan få nogle redskaber til at gøre livet lettere for og med den, lyder det fra Lea Nor, der selv er sensitiv.
– Jeg mærker min sensitivitet, når jeg er et sted, hvor der er rigtig mange mennesker. Så bliver jeg nemt stresset. Men har jeg en opgave, jeg skal løse, så forsvinder den stress, som ellers ville være der. Derfor kan jeg også sagtens holde foredrag for mange mennesker, fordi jeg netop har den konkrete opgave at holde et foredrag, fortæller hun og fortsætter:
– Det samme gælder hundene. Hvis de bliver stressede, når der for eksempel kommer gæster, så kan det skyldes, at de ikke er trygge ved, hvad der skal ske. Træner man dem i at slappe af i deres kurv eller på et tæppe, kan man sende dem derhen, når der kommer gæster. Så ved hunden, hvad den skal gøre, og den er ovenikøbet tryg ved det.
