Bjarke Kirkegaard Nielsen
Efter et flot første gennemløb ved DM i agility gik det helt galt for den regerende danmarksmester Fiona Wennberg og hendes Saimi.
Ekvipagen startede ellers flot med højt tempo og god styring, men da Saimi skulle ud af tunnelen, fløj hun direkte ind i benene på Fiona, som du kan se i videoen nederst. Fiona væltede rundt, men heldigvis skete der ikke noget med hverken Fiona eller Saimi.
Men det blev altså til en diskvalifikation i dette løb, og så stod den på b-finale, hvor ekvipagen blev nummer fire. I b-finalen går de tre bedste videre til a-finalen, og således sluttede DM for Fiona og Saimi.
I dag fortsætter DM på Vilhelmsborg, hvor der er agility for de store racer, rally, htm og freestyle.