Tine Luther
Dansk Kennel Klubs kreds 8, Bornholm, var vært for dette års DM i lydighed og rally-lydighed. Vinderen af den sværeste klasse i lydighed, eliteklassen, blev – traditionen tro kan man nærmest sige – vundet af Miriam Søndergaard og border collien Texas. Hele seks gange har ekvipagen vist deres værd og slået konkurrenterne af banen i kampen om DM-titlen! Miriam og Texas har et væld af placeringer og titler på cv'et - bl.a. "Årets Elite Lydighedshund" og "Verdensmester". Vinder af Rally-champion–klassen blev Tom Mathiasen og Money. Du kan se de øvrige resultater i begge discipliner via linket under billedet til højre.