Når man læser om et gult bånd til hunde, der af forskellige årsager ikke skal hilse på andre hunde, lyder det som en virkelig god ide. Verden er nu bare sådan indrettet, at der altid er to sider af en sag. Det fik hunden.dk for alvor at mærke, da vi tidligere på ugen skrev en positivt vinklet historie om det gule bånd.
En af de første og mest ihærdige kritikere var Maj-Britt Gøtterup-Pedersen fra Sengeløse. Vi aftalte at mødes med hende på hundeudstillingen i Ballerup ved Ring 12, hvor hun var med sin welsh corgi.
– Jeg er ikke interesseret i, at mine hunde skal hilses på af alle mulige fremmede hunde. Det skyldes ikke, at mine hunde er sårbare, men jeg ved ikke, hvad andre hunde kan finde på. Derfor går jeg altid med mine hunde i snor, trækker til side og tager dem bag mig for at vise, jeg ikke ønsker kontakt med andre hunde, fortæller hun og fortsætter:
– Hvorfor skal jeg så også til at give min hund en gul sløjfe på?
Det er tydeligt, at emnet ligger hundeejeren gennem 43 år meget på sinde. Hun finder sin telefon frem og googler sig til en side, hvor man kan se, at der i USA findes bånd i alle mulige farver til alle mulige hunde.
– Er det sådan vi skal have det her i landet, spørger hun.
Bånd på hilsehundene
Maj-Britt Gøtterup-Pedersen har et par gange haft uheldige oplevelser med andre hundeejere, der mente, at deres hunde lige skulle hilse på hendes.
– En dag sad jeg ude ved svømmehallen. Så kom der en dame med sin hund. Den kom nærmere og nærmere, og til sidst måtte jeg sige, at nu skulle den ikke komme tættere på. Så fik jeg ellers at vide, at jeg bare kunne give den et gult bånd på, fortæller hun og påpeger et praktisk problem med de gule bånd:
– Hvis det bliver indført, er jeg jo nødt til at give mine hunde gult bånd på, ellers er det jo åbent for alle at komme hen og klappe dem. Det er da et problem, at en hund uden bånd bare kan klappes af alle.
Faktisk har hun en anden løsning, som hun mener er meget mere fornuftig.
– Jeg synes, det skulle være alle dem, der godt ville hilse på og lege med andre hunde, der fik et bånd på. Det ville faktisk give mening, siger hun.
Sund fornuft
For Maj-Britt Gøtterup-Pedersen handler det om, at man skal opføre sig ordentligt, have styr på sin hund og handle med sund fornuft.
– Kunne man ikke bare snakke sammen. Hvis man nu kom hen til mig og spurgte, om ens hund måtte hilse på min, så ville jeg svare nej, og det burde faktisk være nok, siger hun.
Det er der ifølge hende for få, der gør. Hun oplever det især, hvis hun går i en hundeskov, hvilket hun dog helst undgår.
– Jeg kan jo i virkeligheden ikke gå i hundeskove, fordi hunde må gå uden snor der, hvis ejerne har styr på dem. Men det er der bare mange ejere, der ikke har. Derfor er det umuligt for mig at bruge hundeskove, siger hun og afslører, at hun dog har fundet på et trick, som virker:
– Vi er begyndt at sige til folk, at vores hunde er fyldt med lopper, så skal de andre ejere nok få kaldt deres hunde til sig, siger hun og griner.
En landmand fandt en svag giraf, der kom hen til et dyrecenter. Nu er giraffen blevet gode venner med stedets hund
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
Er det en god eller dårlig ide at lade hunde hilse på hinanden, og er det overhovedet nødvendigt?
Hvad skal man svare, når en person spørger, om han eller hund må sige hej til ens hund? Er det ok at sige nej. Hvad synes du?
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
