Pas på – anemoner er giftige for hunde

23-04-2022 09:20

Astrid Gerd Holtet

Foråret er lige om hjørnet og med foråret følger fine farverige blomster, men mange af blomsterne er giftige og kan være dødelige for hunde – én af de blomster, som hundeejere skal være særligt opmærksomme på, er anemonen   

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Anemonen er på mange måder indbegrebet af forår, og de er allerede at se rundt omkring i hele landet.

Blomsten, der typisk ses i områder med løvskov, er omkring femten til femogtyve centimeter høj og har 6-8 blomsterblade med mange gule støvdragere i midten og stængler, der er lange, glatte og lysegrønne. Den mest almindelige anemone, er den hvide anemone, men der findes også de noget sjældnere blå og gule varianter.

Anemonen er giftig og kan i sidste ende være dødelig for hunde, hvis de spiser dem. Grunden er, at planten indeholder giftstofferne protoanemonin og anemonin, der påvirker nervesystemet og som i sidste ende kan give dødelige lammelser. 

Hvis hunden bliver forgiftet:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Når nervesystemet påvirkes, giver det en række symptomer, herunder blandt andet opkast, svimmelhed, og blod i urinen, og i slemme tilfælde kan man se eksempelvis kramper, kollaps, og lammelse af åndedrættet.

Det er ikke helt klart, hvor mange planter en hund skal spise før den udvikler symptomer, men er uheldet ude og hunden spiser anemoner, bør man straks kontakte sin dyrlæge. Kommer hunden til dyrlæge umiddelbart efter, at den har indtaget planten, kan den få et brækmiddel, der får den til at kaste planten op igen, og dermed undgå at forgiftningen udvikler sig.

Er hunden først blevet syg, findes der ingen egentlig modgift, og det eneste man kan gøre er, at give støttende behandling.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout