Svenske Christina Hansen Wheat fra Stockholms Universitet studerer forskellen på ulve og hunde. Hun er blandt andet optaget af, hvad der skete dengang mennesket valgte at tage ulve til sig og gøre dem tamme samt udviklingen fra ulv til hund. Det skriver npr.org.
Som et led i det arbejde har hun blandt andet opdrættet flere kuld af ulve, som hun har fodret og vænnet til hendes tilstedeværelse.
Når ulvene er blevet otte uger, er de blevet stillet en opgave, der for hunde er ganske simpel, men som har givet ulvene nogle flere udfordringer.
Forsøget gik i al sin enkelthed ud på, at ulvene en for en blev lukket ind i et rum sammen med et menneske, som de ikke kendte.
Det fremmede menneske kastede en bold og forsøgte herefter at få ulvene til at hente den.
De første tre kuld, der blev udsat for denne prøve, dumpede med et brag, hvilket på ingen måde overraskede forskerne.
Men da tredje kuld skulle vise deres kunne eller mangel på samme, skete det utrolige. En af ulveungerne hentede bolden og vimsede tilbage til det fremmede menneske med den.
Efter denne gentog to andre ulveunger bedriften, hvilket fik den svenske forsker til næsten at tabe både øjne og mund.
– Jeg får stadig gåsehud, når jeg tænker på den første ulv, der hentede bolden. Det var en kæmpe overraskelse, siger hun til npr.org.
Men hvorfor er det egentlig så særligt, at en ulv henter en bold, som et fremmed menneske kaster?
Ifølge den svenske forsker viser forsøget, at nogle ulve er mere socialiserede end andre. Derudover kan det betyde, at det med at hente en bold i virkeligheden ikke er noget, der er opstået i hundene efter, de er blevet delt fra ulvene, men at det er en egenskab, som nogle af ulvene hele tiden har haft, og så har mennesket udvalgt de ulve, som var mest socialiserede og fravalgt de andre.
Du kan læse mere om forskningen her.
I den kommende uge udkommer det nyeste nummer af HUNDEN. Her kan du læse lidt om, hvad du kan glæde dig til
Visse primater forstår begrebet retfærdighed. Det har forskerne længe vidst. Men nu har forskerne vist, at både ulve og hunde også forstår sig på retfærdighed – ja, faktisk er ulves sans for retfærdighed større end hundes, skriver avisen The Independent på deres hjemmeside.
I Kroatien er der så stor utilfredshed med ulvebestanden, at der visse steder er startet ulovlig jagt på dyret. Det kan vise sig at være noget af et selvmål
Ny forskning peger på, at mennesket måske tæmmede ulvene, fordi mennesket ikke kunne tåle den hårde stenalderkost
I sidste uge havde vi historien om, at raw food til hunde ikke var godt for dem på grund af diverse bakterier. Engelsk ekspert går nu i rette med den opfattelse. Hendes hunde har spist raw food de sidste ti år
Selvom hunde og ulve er i familie med hinanden, ligner de på mange punkter ikke længere hinanden – hængeører, pletter og krøllet pels er eksempelvis ikke noget der ses hos den vilde ulv. Men hvorfor har hundene fået disse særlige træk?
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
I en travl hverdag fungerer gåturen med hunden som et nødvendigt pusterum for det moderne menneske. Når vi følger hundens tempo og sanser, lærer vi at give slip på bekymringerne og finde ind til en indre ro.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
