Bjarke Kirkegaard Nielsen
Har du et hul i kalenderen og en plads i sofaen lørdag aften fra klokken 20.00 til 22.30, så burde du måske lade fingeren zappe fladskærmen over på DR2.
Her sender kanalen nemlig temalørdag om hunde.
De sender tre afsnit af en britiske serie Dogs -An Amazing Animal Family eller på dansk, Herlige Hunde.
I programmerne møder vi den britiske biolog og tv-vært Patrick Aryee, som med kyndig hånd og viden vil føre seerne gennem en masse godt stof om hunde.
Det første afsnit, som sendes fra 20.00 til 20.50 møder vi verdens hurtigste, verdens stærkeste og verdens mest besynderligt udseende tamhund. Derudover får vi også et indblik i, hvordan det lykkedes vores forfædre at tæmme hunden.
I andet afsnit, 20.50 til 21.40 følger vi Patrick Aryree, mens han studerer en flok ulveunger og finder fællestræk mellem dem og hunde.
Tredje afsnit 21.40 til 22.30 handler om, hvordan hundene indtog Asien og Afrika.
Det skal helt sikkert nok blive interessant at se.