Mudder, mod og sammenhold i Ringsted

12-10-2023 11:10

Anne Cecilie Sohl

Der bliver masser at se og opleve, når knap 500 løbere og deres hunde kaster sig gennem vilde vandgrave, bildæk, under og over store forhindringer til Dacia Cup 2023 den 14. oktober i Ringsted.

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

'K9 Biathlon for alle' er et forhindringsløb for både hunde og deres ejere. Konceptet er enkelt, hvis en

forhindring skal forceres, skal både hundeejer og den firbenede igennem – sammen.

Og interessen er stor. På få år er løbet vokset fra godt hundrede deltagere til nu at være et af Skandinaviens
største med 500 løbere og deres bedste pelsede venner i alle aldre.

I år er yngste tobenede deltager bare 3 år gammel og den ældste er 80. Dertil kommer selvfølgelig hunde i alle afskygninger, former og aldre.

Der kommer ikke blot selskab af hundeejere fra hele Danmark, men fra en række andre europæiske lande. Der
findes nemlig ikke mange af den slags forhindringsløb og deltagerne rejser gerne langt for at være med.

Således vil der være både estiske, hollandske, tyske og svenske kommandoer at høre rundt omkring på ruterne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vand, vovser og vilje
Hund og ejer skal sammen igennem en række forhindringer på den valgte rute.

Det betyder, at ingen er tørre, når de endelig passerer målstregen, men smilene lige så store som mudderplamagerne i pels og på træningstøj. Der er nemlig skruet helt op for underholdningen, når de to- og firbenede eksempelvis kravler under forhindringer, gennem store traktordæk eller glider ned af en stor glatte rampe for til sidst at ende i en vandgrav.

Det er øvelser, der kræver tillid, viljestyrke og masser af gåpåmod hund og ejer i mellem.

Til gengæld er der plads til både den store schæfer, den sporty labrador og den lille Cain terrier.

Copyright Hunden.dk

Gratis entre for publikum
'K9 Biathlon for alle' er også for dem, der ikke selv vil kaste sig ud i mudderet, men som bare ønsker en
sjov dag i selskab med hundeentusiaster fra hele landet.

Der er nemlig mulighed for at nyde god mad fra en af madvognene på pladsen eller besøge en af de mange stande med alt lige fra hundefoder til lækkert hundeudstyr og sportstøj fra løbets mange sponsorer.

Fakta
Tre forskellige distancer vælg mellem WALK eller RUN ruter:

- Den korte: 2-3 kilometer, der enten kan gennemføres gående eller løbende. Her kan ALLE deltage,
børn under 15 skal dog være i følgeskab med en voksen.
- Den mellem: 4-6 kilometer, der enten kan gennemføres gående eller løbende. For lettere
rutinerede løbere og deres hunde.
- Den lange: 8-10 kilometer er for de rutinerede løbere og deres firbenede følgesvende, for her er
der skruet op for forhindringernes sværhedsgrad. Kun for løbere over 15 år.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout