Bjarke Kirkegaard Nielsen
Solen skinner denne mandag morgen, og det er meget passende, når det er i denne uge, den nye udgave af Magasinet HUNDEN rammer DKK’s medlemmers postkasser.
I det nye nummer kan du læse alt fra årets internationale udstilling i Roskilde, og så bringer vi en længere artikel om vigtigheden af mentalbeskrivelser.
Vi har mødt formanden for mentalbeskrivelsesudvalget i DKK, Helle Mulvad, til en snak om, hvor vigtige disse beskrivelser er for både hundeejere og opdrættere.
Du får også starten på en ny serie, hvor Pia Skaarup Jensen kigger nærmere på de mennesker, der er født ind i hundefamilier og selv bringer arven videre. Denne gang kan du møde Camilla Gothen, der gennem lidt om- og genveje nu opdrætter newfoundlænder.
Månedens træningstip lærer dig og din hund lidt at udføre snudetarget.
Og så kan du også komme med til en regnvåd men fantastisk nordisk venskabskamp for beagler.
Det og meget meget mere finder du i det nye blad, som vi håber, I vil tage godt imod.
Efter dette nummer holder HUNDEN en sommerferie. Derfor kommer der som vanligt ikke noget blad i juli, men vi er stærkt tilbage i august.