Måske Danmarks bedste hundejob

04-01-2018 15:45

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nu kan man få penge for at lufte og lege med hunde. Det er Hellerup Dog Walk, der har slået stillingen som hundelufter op, da stedet snart åbner ny hundehave. 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når Hellerup Dog Walk til februar åbner hundehaven, Firspringet, er det ikke kun hundene, der får lov at boltre sig i de grønne omgivelser. 

Ejeren af Hellerup Dog Walk, har nemlig lavet et jobopslag, hvor han søger en hundelufter til hundehaven. 

I stillingsbeskrivelsen kan man læse, at hundelufteren skal hente en fast flok hunde i Storkøbenhavn eller Nordsjælland og bringe hundene til Firspringet i Hellerup. 

Her skal den nye medarbejder stå for træning, leg og forkælelse af hundene i to og en halv time, hvorefter hundene igen skal bringes hjem til deres ejere. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

For at komme i betragtning til jobbet er der nogle krav, man skal opfylde. 

For det første skal man naturligvis være glad for og tryg ved hunde. Derudover skal man have kørekort, være mødestabil og klar til at være hundelufter i mindst et år. 

Allerede inden åbningen af den nye hundehave er ejeren blevet kontaktet af mange nysgerrige hundeejere, som gerne vil give deres hund mulighed for at lege i Hundehaven. Derfor er forventningerne til projektet også store. 

– Efterspørgslen er allerede enormt stor, så vi forventer at måtte udvide med flere hundehaver på Sjælland i løbet af efteråret 2018 eller 2019 afhængigt af, hvor nemt det bliver at finde kvalificerede hundeluftere, skriver han i en mail til Hunden.dk

Stillingen som hundelufter hos Firspringet er lønnet, men man må finde sig i en ulønnet prøveperiode på to til tre uger. 
 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout