Motion for hunde - og deres ejere!
Vi kender nok alle den rare fornemmelse i kroppen, efter at have været fysisk aktiv. Musklerne er trætte og efter en stund nyder kroppen godt af den afslappende effekt fra de frigivede endorphiner. Fysisk udfoldelse er en integreret del af velværefølelsen for både mennesker og hunde. De fleste hundeejere går dagligt ture med deres hund, men for nogle hunde og ejere kunne en løbe- eller cykeltur også være en mulighed. I denne lille artikel giver vi nogle råd om, hvordan man kommer i gang med at få lidt ekstra motion sammen med sin hund.
Hvem kan være med?
Hvis du er i tvivl om netop din hund er egnet til at tage med på løbeturen eller ved siden af cyklen, så spørg altid din dyrlæge først!
Hvordan og hvor meget?
Ligesom med så meget andet, så gælder det om at "lægge blødt ud". Tempoet må ikke være højere end hunden kun traver ved siden af dig, uanset om du cykler eller løber. Travet er den mest naturlige gangart, i særdeleshed over længere strækninger, som giver den mindste belastning for hundens krop. Du bør undgå at hunden galoperer, med mindre den løber uden line på blødt underlag og det blot drejer sig om en kort afstand.
Løb
Hvis du vil løbe, kan du med fordel tilrettelægge en form for intervaltræningfor dig og din hund. Det kunne eksempelvis gøres på denne måde:
Start med at gå i et par minutter som opvarmning (her vil hunden med stor sandsynlighed også tisse og besørge), løb så i eksempelvis 1 min., og gå derefter i 2 minutter. Gentag dette skift under hele turen som er på ca. 20 minutter. Gentag denne tur 2-3 gange i løbet af den første uge eller to.
Efterhånden som I begge kommer i bedre form, kan jeres gå-tid nedsættes til 1 min, mens I fortsætter med løb i 1 min. ad gangen. Husk, at du skal ikke være mere anstrengt, end at du kan tale med din hund under løb. Da din hund ikke kan tale, må du i stedet se på den og vurdere om den stadig ser frisk ud og har det godt (oftest er det vel det modsatte, som er tilfældet). Er du i tvivl så gå lidt. Med tiden kan I ændre på fordelingen af gå-/løbetid, således at I går i 1 min. og løber i 3-4 min osv.
Cykling
At løbe ved siden af en cykel er hårdere for hunden end cykelturen er for dig - husk det! Du bør derfor følge et intervaltræningsprogram (beskrevet ovenfor) og starte med korte ture, hver 2. eller hver 3. dag. Tempoet må ikke være højere end hunden kun traver ved siden af dig, uanset om du cykler eller løber. Du bør undgå at hunden galoperer, med mindre den løber uden line på blødt underlag og det blot drejer sig om en kort afstand.
Tips til cykelturen:
Tidligt og sent
I den varme periode på året kan man med fordel cykle og løbe tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Det er mere behageligt, og både hund og ejer "holder længere".
Vand!
Husk at medbringe vand på turen, hvis hunden skal løbe en længere afstand. Hunden sveder ikke gennem huden som mennesker gør det, men kommer i stedet af med overskudsvarme ved at trække vejret hurtigt og afgive varme (vand) gennem bl.a. tungen. Ved at medbringe vand på turen, bliver hundens "kølesystem" restitueret.
Fodring
OBS! Undlad at fodre hunden (godbidder eller søgeøvelser med lidt mad er OK) et par timer før og efter løbeturen, for at mindske risikoen for mavedrejning.
Tænk på underlaget
Asfalt er hårdt for hundens krop at løbe på og slider også en del på trædepuderne. Asfaltens overflade kan også blive meget varm på solrige dage. Græsrabatter og jordstier er derfor at foretrække.
Vis hensyn!
Husk at holde din hund i line, hvor det er påbudt (bl.a. i de fleste skove året rundt og ved de fleste strande i bade- og yngle perioden). Hvis hunden løber løs og I ser andre mennesker (både med og uden hund) i det fjerne, så kald altid hunden til dig. Det er godhundeejer-etik at signalere til sine omgivelser, at man er opmærksom og ansvarlig. Det er ikke til at se, om din hund er venlig, og selv om den er, så er deres hund måske ikke! Det kan også være at den person du møder er bange for hunde. Derfor: Kald på din hund - du kan jo altid slippe den igen!
Ikke lige før du forlader hunden
Planlæg hundens løbemotion således, at den ikke lades alene umiddelbart efter I er kommet hjem. Hunden virker måske fysisk træt, men er bl.a. grundet adrenalin i blodet stadig i mentalt alarmberedskab. Hunde med alene hjemme problemer (separationsangst) vil være endnu mere tilbøjelige til at være ulykkelige og ødelægge, hvis de ikke er faldet til ro når de forlades. Hvis du skal gå fra hunden, så lad den evt. søge efter nogle godbidder og siden slappe af . Lad hunden falde helt til ro (ca. 20 minutter) før du forlader den.
Husk hjerne-gymnastikken!
Der er vigtigt, at der er en fornuftig balance mellem fysisk aktivitet (motion) og mental stimulering, og hunden har brug for begge dele. Man kan med fordel bruge hundens foder til forskellige hjerne opgaver. Når hunden anvender sin lugtesans, skal den bruge en masse energi på at analysere duftindtrykkene, og hunden bliver derved mentalt træt. Alle former for søge øvelser (mad, legetøj, personer, spor-søg osv.) har denne effekt. Træning og indlæring af nye øvelser trætter også på denne vis. Husk derfor at variere hundens aktiviteter ved at kombinere fysisk og mental trættende træning.
Denne weekend står i hundesportens tegn. Mens det danske landshold under Dansk Canicross Forbund kæmper om medaljer ved verdensmesterskabet i Tjekkiet, samles Nordens bedste Flatcoated Retrievere til mesterskab på dansk jord. Det bliver en festlig og travl weekend for alle med hang til fart, samarbejde og glade haler
Hunde, fællesskab og mangfoldighed mødes på Ledreborg Slot og i Svendborg
Foreningen DIRTY PAWS, som er en Løbeklub for hund og ejer, inviterer til løb med hund den 24. februar i Tisvilde Hegn. Tag med og få en hyggelig og sjov tur med din hund.
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Dansk klub tog medaljer med hjem fra verdensmesterskabet i canicross
Efter kæmpesuccesen i Viborg, hvor mere end 1.000 deltagere satte rekorder og fyldte byen med hundeglæde og fællesskab, er K9 Biathlon for alle nu klar til årets (u)hyggeligste udgave i Svendborg. Den 11.–12. oktober bliver smukke Christiansminde rammen om en weekend fyldt med eventyr, grin og Halloween-stemning for både to- og firbenede
Der var fest, sol, glæde og masser af hunde, da K9 Biathlon for alle i weekenden indtog Viborg som en del af Nordic Lake Festival. Byen tog imod med åbne arme, og de smukke rammer skabte en helt unik kulisse til det, der nu kan kaldes det største K9 Biathlon for alle-event nogensinde.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.