Læsehunden der ændrede børns liv

27-04-2025 07:06, af Cecilie Friis Amstrup

Efter ni år som læsehund og næsten 300 børns trofaste lytteven har den elskede hovawart Indy trukket sig tilbage. Hun har sat tydelige spor i mange børnehjerter og efterladt en arv af læselyst, mod og tryghed.

Copyright Ridehesten.com
Efter ni år som læsehund og næsten 300 børn lytteven gik læsehunden Indy tidligere på måneden på en velfortjent pension. Foto: Jette Detlevsen

For børn i Odense og Svendborg har én helt særlig hund haft en ganske særlig betydning. Den snart 12-årige hovawart Indy har i næsten et årti hjulpet børn med at finde modet til at læse højt uden frygt for fejl eller latter. Men nu siger kroppen stop, og den dedikerede læsehund har trukket sig tilbage efter en lang og rørende karriere.

Banede vejen for læsehunde i Odense
Indy var en pioner i sit felt. Hun blev den første læsehund, som var fast tilknyttet en skole i Odense Kommune, og siden har hun sammen med sin ejer, Jette Detlevsen, været med til at vise, hvordan læsning kan blive en tryg og positiv oplevelse. Næsten 300 børn har i løbet af ni år læst højt for Indy – først på Risingsskolen og senere på biblioteker og skoler rundt om på Fyn.

– Hun elskede det. Bare jeg fandt tørklædet frem, som hun brugte, når vi skulle af sted på arbejde, kom hun susende og stak hovedet i det, fortæller Jette Detlevsen.

Copyright Ridehesten.com
Indy har altid elsket at få det lilla tørklæde på, fordi det betød, at hun nu skulle afsted på arbejde og være sammen med børnene. Foto: Jette Detlevsen

Tryghed og nærvær i børnehøjde
Indys store styrke har været hendes evne til at skabe ro og nærvær. Når børnene satte sig ved siden af hende, lagde hun sig tæt op ad deres ben og lyttede med opmærksomme øjne og små glade lyde. Hun udstrålede en varme, som gav børnene selvtillid til at læse, også selvom de syntes, det var svært.

– Hun gik direkte hen til børnene og tog imod dem, som om de var gamle venner. Det var fantastisk at se, hvordan hun smeltede deres usikkerhed væk med ét blik, siger Jette.

Copyright Ridehesten.com
For børn med læsevanskeligheder giver det en helt særlig ro at læse højt for en hund, som ikke dømmer. Foto: Jette Detlevsen

Et læsehjerte med stor rækkevidde
Indy og Jette har ikke blot skabt tryghed for børn i klasselokaler og læsehjørner. Deres arbejde er også blevet bemærket uden for de fynske grænser. De har været omtalt i både danske og udenlandske medier – blandt andet TV2 Fyn, DR Ultra News og sågar en tysk lokalavis. Og så har Indy som den første hund nogensinde besøgt Old Fellow Logen i Odense, hvor hun modtog en stor donation til deres arbejde.

Sammen har de også været faste oplægsholdere på pædagoguddannelsen og blev i 2021 hædret som Årets Ildsjæl i Svendborg.

Copyright Ridehesten.com
En læsehund hjælper især børn med ordblindhed, usikkerhed eller lav læselyst ved at skabe en tryg og sikker ramme omkring læsning. Foto: Jette Detlevsen

Et farvel fyldt med minder og taknemmelighed
Den 9. april blev Indy fejret med en rørende afskedsreception på Svendborg Bibliotek, hvor børn og voksne mødte op for at sige farvel og tak. Forfatter Hanne Mathiasen, som har skrevet bogen Indy – læsehunden, deltog også.

– Vi har været så heldige at få donationer, så alle børnene, vi har læst med, har fået bogen om Indy og en bamse, som ligner hende. Der var endda en dreng, der fortalte, at han stadig sover med sin Indy-bamse og bliver helt ulykkelig, hvis han glemmer den hjemme hos sin far, fortæller Jette.

Den store opbakning fra omverdenen har betydet meget for Jette, fordi det har betydet, at børnene kan fortsætte med at læse højt for deres Indy-bamse derhjemme, selv når den levende version ikke har været det.

Copyright Ridehesten.com
Med hjælp fra sponsorer har det været muligt for Jette at give børnene en Indy-bamse og deres egen bog om læsehunden Indy skrevet af Hanne Mathiasen. Foto: Jette Detlevsen

Næste generation står klar i kulissen
Selvom Indy nu nyder sit otium i hjemmet i Svendborg, er læsehundelivet ikke helt forbi for Jette. En ny hund er allerede under oplæring, men det er tydeligt, at Indy har svært ved at forstå, hvorfor hun ikke længere skal med.

– Hun bliver ked af det, når jeg tager af sted med den anden hund. Hun forstår det ikke. Og det gør faktisk ondt at se, siger Jette.

Men selvom Indy ikke længere kan klare trapper og lange dage, har hun efterladt et uudsletteligt spor hos de mange børn, hun har mødt gennem årene. Med sin varme og tålmodighed har hun givet dem noget, som ingen test eller lektie kunne give – troen på, at de godt kan.

Copyright Ridehesten.com
Med sit rolige sind har Indy været en stor støtte for børn, der har brug for en lytteven. Foto: Jette Detlevsen
Fakta
Hvad er en læsehund?
  • En læsehund er en trænet hund, som børn kan læse højt for
  • En læsehund skaber trygge og rolige rammer omkring læsning
  • En læsehund hjælper især børn med ordblindhed, usikkerhed eller lav læselyst
  • En læsehund retter ikke og vurderer ikke – den lytter bare
  • En læsehund øger børns selvtillid og glæde ved at læse
  • Indsatsen er frivillig og sker i samarbejde med bl.a. skoler og biblioteker
  • Læseteamet (hund og ejer) godkendes og certificeres til opgaven

Læs også

Læsetid: en session med skolehunden James

24-01-2026 19:00, af Yasmin Bøllehuus

Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.

Blogindlæg: Hvad laver James når han ikke er i skole?

07-05-2024 09:45, af Anne Cecilie Sohl

Fritid er vigtigt for både for hunde og mennesker - og James er ingen undtagelse. 

Læsehunde kan øge børns lyst til at læse

07-04-2019 08:56, af Astrid Gerd Holtet

Studie peger på, at tilstedeværelsen af en hund, kan øge børns motivation til at læse og hjælpe på deres koncentration

Læsehunde modtager Egmont Fondens initiativlegat

18-12-2017 16:00, af Pressemeddelelse/ Foreningen Læsehunde

Hunde, der hjælper børn til at blive bedre læsere, er blevet et populært fænomen og skal kunne bruges af langt flere fremover

Læsehunden Molly er hele Danmarks Dyrehelt

06-11-2017 08:44, af Agria Dyreforsikring

Hunden Molly blev i fredags kåret som vinder af kampagnen Danmarks Dyrehelt 2017. Molly er en såkaldt “læsehund”, der hjælper børn med læsevanskeligheder til at blive bedre til at læse ved sin blotte tilstedeværelse. Molly og ejeren Lis Welin er fra Odense, men i dagens anledning havde de taget turen til København for at besøge Agria Dyreforsikring og Go’Morgen Danmark 

En hund er bedre end søskende

04-01-2018 08:40, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny forskning fra University of Cambridge viser, at børn har flere fordele ved at have en hund end ved at have søskende. 

Hunde lugter sig frem til malaria hos børn

05-11-2018 15:19, af Astrid Gerd Holtet

I en nyt studie lykkedes det hunde at finde frem til børn med malaria, ved at lugte til deres brugte strømper

Gem madskålen væk!

04-10-2017 12:28, af Astrid Gerd Holtet

Alle hunde har brug for at bruge hjernen dagligt, men i en travl hverdag kan det være svært at nå, når der også skal købes ind, laves mad, hentes børn og ordnes vasketøj. Et nemt trick, der sikrer at hunden bliver udfordret, er at gemme madskålen væk!

EDS: Læsehunde i Store Ring

20-05-2023 13:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Lørdagens formiddagsprogram i Store RIng bød blandt andet på et spændende foredrag om læsehunde

3 gode råd: Undgå problemer mellem børn og hunde

09-08-2022 08:45, af Astrid Holtet

Helt små børn er i øget risiko for at blive bidt af hunde, viser flere studier, men heldigvis er der forholdsregler forældre og hundeejere kan tage, for at undgå sådanne ulykkelige situationer

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund