Katte kan smitte hinanden - ikke hunde

07-04-2020 12:23

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I et forsøg i Kina har man påvist, at katte kan smitte hinanden med Covid-19. Det samme gælder ikke for hunde

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kæledyr spiller en vigtig rolle for mange mennesker. Derfor frygter mange også, at netop deres kæledyr skulle kunne få og smitte andre med Covid-19. Kinesisk forskning giver et svar, der peger i retning af, at der er forskel på dyrene.

Således viser forskningen nemlig, at katte kan smitte hinanden, selvom det ikke sker ofte. 

Forskerne anvendte fem katte med virus til forsøget. Tre af dem blev sat i bur med tre andre katte, der ikke var smittet. I prøver fra en af de usmittede katte fandt forskerne efterfølgende dna fra virussen, hvilket antyder smitteoverførsel i buret.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ingen af de inficerede katte havde dog nogen nævneværdige symptomer, og eftersom det kun var en af kattene, der viste tegn på at være smittet, konkluderer forskerne, at katte smitten ikke let overføres mellem katte. 

Studiet svarer ikke på, om katte kan smitte mennesker.

Til gengæld viser et lignende studie, at hunde ikke overfører smitte mellem hinanden. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout