Video: Vise ord fra Tamas Jakkel

17-03-2020 08:19

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I en video fortæller præsident for FCI Tamas Jakkel om sine tanker omkring coronavirus og ikke mindst World Dog Show. Se videoen her

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For de der tror, at beslutningen om at flytte World Dog Show til juli måned, er en hovsaløsning, har præsident for FCI ungarske Tamas Jakkel et par ord at sige.

Beslutningen om at flytte showet til den noget mere varme juli måned i Madrid, var den eneste mulighed for FCI, hvis World Dog Show skulle gennemføres i år, og der lever jo også helt almindelige hunde i Madrid i juli måned.

– Når man kommer som deltager til World Dog Show, kommer man i en bil med aircondition, bor på hotel med aircondition og udstiller i haller med aircondition, lyder det fra Tamas Jakkel i en video på Youtube, som han netop har delt.

Han slår også fast, at man kan vælge at deltage eller lade være, og at der ikke vil være nogen surhed uanset, hvad man vælger.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Men der er ingen grund til at sprede negativ propaganda om World Dog Show. I stedet bør man hylde dem, der har sagt ja til at reorganisere så stort et arrangement på bare tre måneder, siger han.

Udover situationen med World Dog Show taler Tamas Jakkel også om verdens generelle tilstand lige nu. Her opfordrer han folk til at tale sammen helst gennem videosamtaler, så man kan se hinandens ansigt og øjne. Det er ikke nok bare at chatte sammen, mener han.

Vi vil hermed gerne dele Tamas Jakkels opfordring til at stå sammen i denne tid, og hylde alle dem, som påtager sig opgaverne med at finde nye løsninger på aflyste arrangementer. Det er et vanvittigt svært arbejde, folk går ind i, og der er ikke behov for at kritisere dem i det arbejde. Vi står i en ganske særlig situation, og vi kommer bedst ud på den anden side ved at gå i samme retning og støtte hinanden.

Herunder kan du se Tamas Jakkels interessante video

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout