Privatfoto

Da Jonathan Beck tirsdag aften parkerede sin varevogn i indkørslen ved sit hjem i Danmark, kunne han endelig puste ud. Ikke bare af lettelsen over, at hans bil, der havde sagt sjove lyde hele vejen hjem, klarede turen, men også over at være hjemme i sikkerhed igen.

For det er en farlig tur, Jonathan har været på. Egentlig var det meningen, at han bare skulle ned og hjælpe med at lave etablere en dyreklinik på grænsen mellem Polen og Ukraine, men turen bød på meget mere end det.

For selvom han igen havde lovet sin kone, at han ikke ville køre ind i Ukraine, måtte han på et tidspunkt ringe hjem og fortælle hende, at nu var han altså på vej over grænsen til det krigshærgede land igen.

– Det var hun selvfølgelig ikke glad for, men hun sagde, at hvis det var det, jeg ville, så skulle jeg love at passe på mig selv, fortæller han.

Og det var netop det, Jonathan ville, for det var her, han syntes at kunne hjælpe bedst. Dyreklinikken havde fået varme, og der var etableret et system i hvilke dyr, der kom i hvilke containere, så raske hunde ikke blev blandet med karantænehunde, syge hvalpe eller katte.

Læs også: Ukrainsk corgi blev dansk champion

– Så var der et par frivillige, som tog sig af at nusse med hundene, og det var fedt, de gjorde det. Men jeg kunne se, at der også var behov for andre typer hjælp, fortæller Jonathan Beck.

Derfor krydsede han tre gange grænsen til Ukraine iført skudsikker vest. Målet med at krydse grænsen var at udlevere foder og medicin og at tage mennesker og dyr med ud fra Ukraine.

– På anden tur ind i Ukraine skulle vi ind i Lviv og hente en mor og datter samt deres 11 katte. 11 katte lyder af meget, men de var velplejede og havde det godt. Moren og datteren måtte efterlade deres mand og far tilbage i huset, og det var hjerteskærende at opleve dem være glade for at skulle ud, men også dybt ulykkelige over at skulle efterlade ham alene tilbage. Han havde forskanset sig fuldstændigt med sandsække for vinduerne, masser af flasker med vand og enorme mængder dåsemad. Det er sgu hård kost, lyder det fra en tydeligt berørt Jonathan Beck.

En anden aften i Lviv havde Jonathan et møde med det ukrainske militær, og han erkender da også, at det til tider var utrygt at befinde sig i Ukraine.

– Vi skulle ind for at hente nogle hunde. Men vi fik ikke rigtigt forklaret, hvor det var henne, og derfor kørte vi lidt frem og tilbage for at finde stedet. Pludselig sprang der ti soldater frem foran os på gaden med deres geværer rettet direkte mod os. De skulle lige sikre sig, at vi ikke var russere, og vi havde jo opført os lidt mistænkeligt ved at køre fem og tilbage, siger Jonathan Beck.

Turene ind i Ukraine foregik da også i høj fart, og man skulle helst ikke holde stille for længe. Så der var meget pres på. Men Jonathan er glad for, han tog derned igen, og han har i den grad fået opfattelsen af, at ukrainerne i den grad elsker deres dyr.

Læs også: Ukraine: Dyr i stor fare efter sprængning af dæmning

– Vi skulle hjælpe en gammel dame med at få hendes hund, der nok har været 12-13 år og et gadekryds uden lige, ud af landet. Hun spurgte så, om vi aflivede hunden, hvis ikke det lykkedes for hende at komme ud af landet. Da vi sagde, at vi selvfølgelig ikke aflivede den, græd hun af glæde. Det var virkelig rørende, siger han.

Nu hvor Jonathan Beck igen er hjemme i Danmark, melder spørgsmålet, om han skal til Ukraine igen sig helt naturligt.

– Jeg skal afsted igen. Det bliver nok ikke i … Jo det bliver faktisk nok i næste uge, siger han og griner, men der er lige nogle ting, der skal klares først:

– Jeg skal have kigget på bilen, og så skal jeg have sparet sammen. Det er jo ikke helt billigt at rejse derned. Og så skal jeg også lige have sparet sammen til en kæmpe buket blomster til konen, inden jeg tager afsted, siger han og griner.  

Læs også: EDS: Er hunde nogensinde ligegyldige