Hundetunger

18-08-2021 15:00

Astrid Gerd Holtet

5 sjove ting du måske ikke vidste om hundens tunge

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange hundeejere oplever at få en stor og våd tungeslasker af deres hund en gang i mellem – og faktisk har hundens tunge mange forskellige funktioner. Vi har samlet 5 sjove ting, du måske ikke vidste om hundetungen.

1) Tungen krøller bagud, når hunden drikker

Når hunden drikker, bruger den tungen til at lappe vandet i sig – men faktisk er det mere avanceret end det lige ser ud til ved første øjekast. Et studie fra Virginia Tech i USA viser, at hunden krøller tungen bagud, og sætter tungen ned i vandet. Derefter trækker den hurtigt tungen op igen, og det tryk der dannes, trækker en vandsøjle op, som hunden efterfølgende lukker munden omkring.

2) Hundetungen indeholder over 600 slags bakterier

Hundetungen er ikke ren – faktisk indeholder den mere end 600 forskellige bakterier. Det kan lyde af meget, men det er faktisk cirka lige så mange bakterier som mennesketungen også indeholder.

3) Hunden bruger tungen til at køle af

Hunden kan ikke svede på samme måde som mennesket, men i stedet bruger den tungen og vejrtrækningen til at afgive varme. Når hund ’halser’ bevæger luften sig hen over tungen, og det virker nedkølende.

Nyheden fortsætter efter annoncen

4) Hunde har færre smagsløg end mennesker

Hundetungen indeholder ikke så mange smagsløg som menneskers – faktisk kun omkring en 6. del. Til gengæld bruger hunden i høj grad sin lugtesans, når den skal vælge hvilken mad den vil spise.

5) Hunde bruger tungen til at kommunikere

Hunden bruger tungen til at kommunikere med andre. Eksempelvis kan det at slikke sig om munden bruges til at vise andre hunde, at hunden er venlig. 

Kilde:

Sean Gart mfl: Dogs lap using acceleration-driven open pumping. PNAS, december 2015. 

Teresa K. Traverse. 9 Facts About Your Dog’s Tongue. www.Petmed.com

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout