Bjarke Kirkegaard Nielsen
Ved denne udstilling er teltene rykket væk fra ringene. Det har givet et utroligt overblik og en nemmere adgang for alle ved ringene. Derudover har man fået en mere campagtig stemning ude ved teltene. På det lille område ved Ring 23-29 finder man tre telte i forreste række. Her finder man en gruppe mennesker, som kalder hinanden familie. Nogle er blodbeslægtede, andre er blot hundehårsbeslægtede, men sammen er de enige om, at sammenholdet er unikt.
Det er Christina Louise Hagen Madsen, der fører an i fortællingen om sammenholdet. Hun er afsted med syv hunde. Fem af dem er hendes egne, mens de sidste to er hendes opdrætters.
– Min opdrætter, Hanne Eikica Böckhaus fra Kennel Eikica, kunne desværre ikke komme til Vejen, da hun ikke kunne få fri fra arbejde. Så tog jeg da bare hendes to greyhounds, fortæller Christina, som var det den største selvfølge i verden.
Ifølge Christina Louise Hagen Madsen er det faktisk den største selvfølge i verden. For sammenholdet i hundeverdenen er vigtigt for hende, og derfor er hun også glad for at være afsted med det, hun kalder sin hundefamilie.
– Vi har et rigtig tæt bånd, og det betyder bare alt. Vi har mormor Hanne Nielsen, mor Camilla Jakobsen, børnene Frederikke og Andreas, der er juniorhandlere, og så har vi kennelpigen Emma Olesen med, og så er der mig. Tilsammen har vi ni hunde med i alt fordelt på seks racer, siger hun og fortsætter:
– Det er fedt at være afsted på den måde, fordi vi alle hjælper hinanden, og i får en fantastisk oplevelse sammen. Her er der ikke nogen, der er for fine til at samle en lort op eller hente vand til hundene. Det er altså fedt.
