Hundeejere er rigere, tyndere og sundere

04-10-2022 09:07

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Vi har tidligere skrevet om, at hundeejere får mere motion end folk uden hund. Studie viser, at det absolut ikke er den eneste fordel ved at have hund

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Studie, der er offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Mayo Clinic Proceedings, viser, at fordelene ved at eje en hund næsten er uendelige.

Studiet omfattede 1769 personer i alderen 25-64 år, hvoraf 24,3 procent havde hund, og disse personer er blevet fulgt siden 2013.

Resultaterne af det omfattende studie viser, at hundeejere har lavere blodtryk end ikke-hundeejere. Derudover har de mindre tendens til overvægt, de har en større indkomst, de træner mere, de har mindre risiko for diabetes, og de har en større chance eller risiko for at være kvinder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Faktisk er der kun et punkt, hvor hundeejerne skiller sig negativt ud fra de, som ikke ejer hund. Der er nemlig flere rygere blandt hundeejerne.

Forskerne bag studiet erkender dog, at der kan være det problem med studiet, at det er rigere og sundere mennesker, der investerer i en hund, og at det derfor ikke er hunden, der gør udslaget, men det er jo mandag, så lad os tage ja-hatten på og slå fast, at det er gavnligt på næsten alle områder at have hund.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout