Bjarke Kirkegaard Nielsen
Som en del af CHPevents livsstilsmesse på Valdemar Slot er der igen i år hundedage på det sydfynske slot. Sidste år besøgte 25000 messen, og der er igen i år lagt op til en oplevelse af de helt store såfremt vejret arter sig.
Udover en masse flotte, søde og nuttede hunde, vælter slottet i store hundeoplevelser.
– Allerede nu kan vi bla. annoncerer Dansk Kennel Klub, Dansk Retriever Klub der kommer alle 3 dage med et udvidet program og både officielle og uofficielle konkurrencer, Dansk Racehunde Union deltager med en dobbelt Certifical udstilling, Foreningen Den Gamle Broholmer holder officiel udstilling, DcH Eftersøgningstjeneste, Dansk Blinde Samfund med førehunde, hyrdehunde opvisning, rally, dogdancing, weight pull, Hundens Tarv, Flyball, Negleklip mod Cancer, Dansk Jægerforbund og mange flere, skriver arrangør Lotte Höhrmann i en pressemeddelelse.
Ideen med hundedagene er at brede kendskabet til hundesport ud og gøre folk klogere på, hvad det vil sige at holde hund. Der vil være inspiration for både rutinerede, nye og kommende hundeejere.
– Lilleskov Slot arbejder non profit og med hundedagene ønsker vi bl.a. at skabe opmærksomhed omkring aktiviteter/hundesport for børn, unge og voksne med deres hunde. Vores besøgende søger ny viden og inspiration, der er fokus på det gode hundehold, sundhed og dyrevelfærd. Vi arbejder på tværs af klubber og organisationer. Derfor har vi også et hav af aktiviteter og konkurrencer, hvor alle uanset niveau kan deltage. Bl.a. Barn & Hund, spor, forhindringsbanen, uofficielle brugsprøver, Senior handling, trix konkurrencer, Valdemar Slots Sødeste hund, Hund mod Hund, læsehund og meget meget mere, skriver Lotte Höhrmann.
Kennelklubben er også repræsenteret med en bod på messen, ligesom HUNDEN også vil være til stede og dække messen.
Du kan se hele det flotte program på denne hjemmeside og du kan følge med i det sidste nye på denne facebookside.