Lørdag den 16. juni og søndag den 17. juni afholder Dansk Kennel Klub hundeudstilling ved Vejen Idrætscenter. I løbet af de to dage er det muligt at opleve knap 5.000 hunde dyste mod hinanden om at blive dagens bedste hund og dermed blive kåret til det prestigefyldte ”Best in Show”.
Der starter en ny konkurrence hver dag, og der er derfor rig mulighed for at få opfyldt enhver hundeentusiasts drømme og fantasier. Så kom og hav en hyggelig dag i hundenes tegn, mens du bliver klogere på alverdens hunderacer og deres forskelligheder; lige fra den mindste chihuahua til den enorme grand danois.
2 dage med internationalt islæt
Med knap 5.000 tilmeldte hunde af 235 forskellige racer er der masser af muligheder for at opleve hunde fra hele verden. Du kan f.eks. møde 70 af de store, bamsede berner sennenhunde, der stammer fra Schweiz, 46 af den lille, men hurtige engelske væddeløbsrace whippet, 9 podengo portugues, der som navnet antyder stammer fra Portugal, og bare en enkelt af den i Danmark nye race, den russiske selskabshund russkaya tsvetnaya bolonka.
Der er fuldt program begge dage. Indgangene åbner kl. 7.45, og konkurrencerne starter kl. 09.00 med bedømmelser af de enkelte racer. Når de indledende konkurrencer er forbi, kæmpes der begge dage fra kl. 15.00 i "Store Ring" om titlerne dagens bedste baby, bedste hvalp, bedste avlsklasse, bedste opdrætsklasse og bedste veteran. Sidst på eftermiddagen kulminerer konkurrencerne med den flotte "Best in Show", hvor udstillingens bedste hund kåres.
Arbejdende hunde
Ikke nok med at der bliver mulighed for at tage alle racerne i nærmere øjesyn og se udvælgelsen af udstillingens bedste hund, der vil også være mulighed for at opleve hundene arbejde - i discipliner som lydighed og rally lydighed.
– Både lørdag og søndag kan man opleve landets dygtigste lydighedshunde konkurrere - her kan vi almindelige hundeejere, som kan have svært nok ved at få vore hund til at gå pænt i snor, godt lade os blive imponeret over et fantastisk samarbejde mellem hund og fører, fortæller Wilfred Olsen, der er formand for DKK´s udstillingsudvalg. Han inviterer gæster og hundeinteresserede til at komme og fornemme den altid gode stemning på DKK´s udstilling i Vejen. Og i år er der oplevelser for hele familien:
Hvalpesnak og børneleg
På udstillingen i Vejen introducerer Dansk Kennel Klub et nyt tiltag i det jyske: Overvejer du om din hund skulle have et kuld hvalpe? Kig forbi DKK´s nye oplysningstelt, hvor der dels vil være mulighed for at få en uforpligtende snak omkring opdræt, og dels vil der være mulighed for, at børnene kan tegne og male, bage sjove hundesmåkager, vinde præmier og klappe søde hunde.
Og med lidt held og effektivitet er det muligt at nå hjem til Danmarks første kamp ved VM i fodbold, som spilles lørdag klokken 18.00
Udstillingens adresse:
Vejen Idrætscenter
Petersmindevej 1
6600 Vejen
Udstillingen foregår udendørs.
Entré:
Voksne: kr. 60,- pr. dag.
Børn: 6-12 år: kr. 10,- pr. dag.
Børn under 6 år: gratis
Familiebillet: kr. 120,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn)
Entré for gæstehund: kr. 30,- (hvalpe under 3 måneder må ikke medbringes)
Yderligere oplysninger om Dansk Kennel Klub og hundeudstillingerne i Vejen kan fås på tlf. 5618 8155 eller på dkk.dk/udstillinger-og-events/deltag-i-udstillinger/vejen2018
Kontaktinformation: Leder af Dansk Kennel Klubs udstillingsafdeling, Jette Nielsen, tlf. 21 14 37 88
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.
Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?
I den kommende weekend d. 18.-20. august afvikler Danmarks største hundeorganisation, Dansk Kennel Klub, hundeudstilling hos Vejen Idrætscenter. Over 2.500 hunde og deres ejere lægger vejen forbi hver dag for at blive eksteriørbedømt og i håbet om at vinde. De tre dages udstilling bliver altså et sandt hundemekka og med rigelig mulighed for alle hundeelskere og hundeinteresserede at få en overdosis af pelset, logrende kærlighed
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Den engelske setter Happy tog både dommer og publikum med storm og sikrede sig en historisk sejr som Best in Show ved DKK’s nordiske udstilling i solbeskinnede Vejen.
Mens Artemis II i skrivende stund flyver gennem det dybe rum mod en bemandet passage rundt om Månen, mindes vi pioneren Laika. Hendes rejse med Sputnik 2 i 1957 var det første modige skridt mod nutidens store bedrifter.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.