Bjarke Kirkegaard Nielsen
Britiske Chloe Bircher lider af Ehlers- Danlos syndrom, der er en bindevævssygdom. Hun fik diagnosen for syv år siden, og har i den periode oplevet, at sygdommen går op og ned i intensitet. En af de værste oplevelser med sygdommen var tæt på at koste hende livet.
Chloe Bircher var gået i karbad, men under badet besvimede hun på grund af store smerter, og hun forsvandt ned under overfladen.
Her kunne hendes liv nemt være sluttet, men heldigvis har Chloe Bircher en schæferhund ved navn Azan. Dengang var Azan blot en lille hvalp på seks måneder, men alligevel forstod den alvoren.
Derfor skyndte den sig at hente hjælp, selvom det ikke er noget, familien har trænet med den.
– Vi havde slet ikke trænet det med ham, men vi har bare et ubrydeligt bånd, og han er altid meget opmærksom på mig. Han kan mærke, hvis jeg har det dårligt, og det er en stor tryghed for mig, siger Chloe Bircher.
Har din hund nogensinde reddet dit liv?