Vi kan hurtigt blive enige om, at et Danmark uden hundelorte på gader og stræder vil være at foretrække både for hundenes sundhed, og fordi det ikke er så lækkert at komme i nærkontakt med en hundelort. Derudover sætter de efterladte lorte også hundeejere i et dårligt lys. For som Hanne Mølgaard Plaschke skriver i en kommentar til vores artikel fra sidste uge, så ser man kun de hundelorte, der ikke bliver samlet op.
Flere indlæg i debatten, om hvordan vi får flere til at samle lorte op, argumenterede for, at der skal flere skraldespande op i naturen, og at der skal være flere stativer med gratis hundeposer. Annette Dall Nielsen satte argumentet ind i hendes hverdag. Hendes indlæg lød således:
– Kan tydeligt se at det ene sted hvor jeg lufter min hund og hvor der er en skraldespand i hver ende af arealet, der ligger der få efterladte hundelorte (det optimale ville være 0 men det er vist ønsketænkning), det andet sted hvor jeg lufter hende og hvor der også er legeplads og fodboldmål flyder det bogstavlig talt med lort og der er der ingen affaldsspand i miles omkreds så folk skal bære på lorten hjem, min teori er at flere let tilgængelige skraldespande med et pænt skilt hvor der fx står Ryd op efter din hund- Tak, så folk er opmærksom på, at de meget gerne må smide lorteposer i disse skraldespande.
Men vil flere skraldespande løse problemet?
Lykke Due Nielsen skrev et indlæg, hvor hun nævnte, at problemet også fandtes på deres lokale hundetræningsplads. Her havde et skilt i en lidt negativ tone haft en vis effekt, men fremover vil der også findes gratis hundeposer og et skilt med info om sygdomme, der kan overføres via hundelort på pladsen.
Og hvad skal vi gøre, når vi ser en hundeejer, der ikke samler op efter sin hund? Skal vi konfrontere personen, skal vi samle op for ham eller hende, eller skal vi bare lade lorten ligge?
Theresa Kjær skrev i en kommentar, at hun var blevet truet for at opfordre en mand til at samle op efter sin hund.
Man kunne også bare gøre som Vibeke Riberdal, der fortæller, at hun har sat små flag i efterladte hundelorte. Det er da en festlig måde at gøre opmærksom på problemet på.
Vi ser det jævnligt - særligt på de sociale medier - at den gennemsnitlige dansker er træt af de mange efterladte hunde-høm-høm'er der skal trædes uden om på gader og stræder. Men problemet er langt fra kun dansk.
Nu er vi igen stødt på en historie om manglende opsamling af hundelort. Derfor spørger vi nu igen. Hvordan får vi flere til at samle op efter deres hunde
Mange mennesker irriteres over hundelort på gader og stræder, hvilket er forståeligt. Britisk kunstner har ideen til en konstruktiv måde at bruge hundens efterladenskaber på
En ulykkelig hundeejer har fået konstateret, at hendes hund har fået hjertelungeorm. Derfor advarer hun nu andre hundeejere
Mens København fortsat er det område med flest udbrud af hjerte- og lungeorm, så tager Odsherred en overraskende andenplads, hvad angår hotspots for de farlige parasitter
Mange hundeejere vil opleve at skulle aflevere en afføringsprøve fra deres hund – men hvorfor bruger man afføringsprøver og hvordan gør man, når prøven skal indleveres?
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
