Højsæson for fransk hjerteorm

26-09-2012 12:21
Den skadelige parasit har bredt sig og findes ikke bare på Sjælland, men også på Fyn og i Jylland. Ny undersøgelse viser, at 62% af små 300 adspurgte dyreklinikker har konstateret fransk hjerteorm inden for det seneste år.
Copyright Hunden.dk
Smitte med fransk hjerteorm sker fra snegle til hunde. (Foto: Shutterstock)

Lige nu og de næste måneder frem er det højsæson fra fransk hjerteorm, og hundeejere over hele landet opfordres til at være opmærksomme på eventuelle symptomer på parasitten hos deres hunde, for parasitten breder sig i disse år. Den kan være farlig for hunde – endda i nogle tilfælde dødelig. Tidligere var det sjællandske hunde forbeholdt at blive inficeret med fransk hjerteorm, men sådan er det ikke længere. Der er dog stadig overvægt af smitte på Sjælland. Medicinalfirmaet Bayer har foretaget en undersøgelse med deltagelse af 267 danske dyreklinikker, hvilket svarer til ca. halvdelen af det samlede antal klinikker. 62 % af dem havde konstateret fransk lungeorm hos deres patienter gennem det sidste år – og 86 af de hunde, der blev testet positiv, er fra Sjælland. Flere end 5000 hunde er testet. Symptomer Den franske hjerteorm sætter sig på hjertet og de store blodkar, der løber fra hjertet til lunger. Symptomerne på fransk hjerteorm kan variere meget og optræder sjældent på en gang. De viser sig et par måneder, efter hunden er smittet. Typisk ses f.eks. vedvarende hoste, nedsat præstation, træthed, pusten, generel mistrivsel, ændret adfærd samt røde pletter på tandkød eller i øjne. De hunde, der er i højrisiko, er dem, der bevæger sig frit i naturen – særligt på Sjælland. Har man mistanke om, at ens hund er inficeret, skal dyrlægen kontaktes, så hunden kan komme i behandling. Diagnosen stilles via en afføringsprøve. Smitten overføres fra snegle, som hunden slikker på eller sluger. Se mere på den nye hjemmeside om fransk hjerteorm via linket under billedet til højre. Kilde: huntersmagazine.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout