I begyndelsen var jagt en nødvendighed for mennesket for at overleve; men som tiden gik, og samfundet udviklede sig, blev jagten også til en sport for konger og adelige, og der opstod en nødvendighed for forskellige typer af jagthunde. Alt i alt blev der i Frankrig udviklet og anvendt mere end 40 forskellige racer. I mange egne af Frankrig udviklede den lokale herremand sin egen jagthund i fire forskellige størrelser, som anvendtes til forskellige former for jagt, og efter hvilket bytte man jagede. Hundene var gerne meget ens i type og specielt i farve og pelsstruktur.
Ikke mange egne i Frankrig kan stadig prale af sine fire lokale jagthunderacer; men Vendée kan! Her findes stadig de fire størrelsevarianter: Grand griffon vendéen (60-65 cm eller mere), briquet griffon vendéen (50-55 cm), grand basset griffon vendéen (40-44 cm) og petit basset griffon vendéen (34-38 cm).
Den smukke musik
I 1860’erne blev de første hundeudstillinger afholdt i Frankrig med deltagelse af ”bassets courants”. Denne gruppe af hunde bestod af forskellige bassetvarianter bl.a. bassets allemands, som nok var det, vi i dag kalder petit bassets.
Udviklingen af Vendéen-racerne var allerede i slutningen af 1800-tallet snævert forbundet med familien Dézamy fra La Chaize-le-Vicomte. Familien Dézamy har helt op til nu været den bærende kraft bag racerne. Allerede i 1896 grundlagde man ”Club du Basset Francais”, og derfra dannede man i 1907 med Mm Paul Dezamy som præsident ”Club du Griffon Vendéen (CGV) – Livre d’Enregistrement de Basset Vendéen (stambog for registrering af Basset Vendéen. For at blive optaget i denne stambog skulle forældrene være registreret i enten LOF (Societe Centrale – fransk kennelklubs stambog, som var blevet oprettet i 1885) eller i LBGV. Først fra 1. januar 1977 blev basset griffon vendéen officielt opdelt i grand basset og petit basset.
Petit basset griffon vendéen er en lille lavbenet ruhåret hund fra Vendée-regionen i det vestlige Frankrig. En ivrig jagthund til ”chasse-à-tir” (en slags klapjagt). Hunden bruger sin hals ivrigt, højt og med glæde. Når hundene slippes, er der en masse gøen og larm; men pludselig ændrer tonen sig, og jægerne ved, at nu er de på sporet! Og dette er naturligvis sød musik i øret på jægerne. En lyd, der er så elsket, at en kendt og betydningsfuld kennel for udviklingen af petit basset griffon vendéen blev døbt ”de la Belle Musique”.
Populariteten breder sig
I 1969 kom den nutidige petit basset griffon vendéen til England, og denne lille charmerende race opnåede hurtigt en stor trofast fanskare. Også den gang var Crufts en udstilling, som tiltrak hundefolk fra hele verden, og rigtig mange faldt for denne kække og glade race.
I 1974 besøgte grevinde Anne-Lise Scheel (sealand basset hound og blodhunde) Frankrig og hjembragte tre hanhunde og en tæve (Ivoire De la Vrignaie, Ibis de la Vrignaie, Jago og Isabelle. Desværre kom der intet afkom fra disse hunde ud over 1. generation, og det var først i 1976 med en svensk import, Arlequin, at startskuddet til racens popularitet i Danmark begyndte. Dengang havde man ikke helt forstået, at der både var en grand basset og en petit basset. Og det er egentlig ganske forståeligt, da man hvert år på National d’Elevage (den årlige nationale udstilling i Frankrig for de fire Vendée-racer) målte basset-varianterne, og ud fra højden afgjorde, om det var en grand basset eller en petit basset. Så Arlequin opnåede den ære at blive champion både som grand basset og petit basset.
I løbet af 70’erne og 80’erne kom der en del importer direkte fra Frankrig af utrolig god type, som f.eks. Mignonette de la Belle Musique (Per C. Knudsen, Kennel Morebess), som helt klart var den tæve, som skabte racen i Danmark. I 1979 blev Mignonette mor til Morebess Raymond le Rebelle, og med ham blev racen virkelig kendt og elsket i Danmark. Jeg så ham selv første gang på en DKK-udstilling i Otterup til Best in Show under dommer Joe Braddon – her konkurrerede Raymond mod en smuk malteser, der fløj hen over gulvet som et flyvende tæppe – jeg kan faktisk ikke huske, hvem der endte med at vinde, jeg var så totalt optaget af denne skønne franske race, at vi allerede næste dag kontaktede ejeren og bestilte en hvalp!
Store resultater
Vi, Holger og jeg, var ikke de eneste, som var faldet for Raymonds utrolige charme, så pludselig fra at Kennel Morebess var den eneste, var der pludselig flere opdrættere i Danmark, Kennel Sealand, Kennel Axmo, Kennel Newgriff og Kennel Chouan.
Morebess, Axmo og Chouan importerede flere typefaste hunde fra Frankrig i løbet af de næste år, som anvendtes i avlsarbejdet, og dermed blev Danmark hurtigt det førende land udenfor Frankrig for racen, og mange danske hunde blev eksporteret til hele verden og dannede der grundlaget for den lokale avl.
Allerede ved Verdensudstillingen i 1985 i Amsterdam, som blev bedømt at Hubert Desamy (skaberen af den moderne grand basset griffon vendéen og præsident for den franske moderklub, viste de danskopdrættede hunde deres kvalitet. Ud af de fire verdensvindertitler løb Danmark med de tre; nemlig Axmo’s Altair de la Garonne, Chouan Gimlet og Chouan Ink Street.
På verdensudstillingen i 1989 var en dansk petit basset griffon vendéen igen i rampelyset. Chouan Gimlet blev ikke blot verdensvinder, han vandt også gruppen og endte som Best in Show! En helt fantastisk oplevelse for os, som ejere og opdrættere. I de næste to uger væltede det ind med lykønskninger og gaver fra hele verden. Det var totalt overvældende.
Chouan Gimlet blev siden også champion på Bermuda, i USA og i Canada. Han vandt desuden racen på Westminster.
Hverdag med racen
Nu er livet ikke en lang udstilling, der er også en hverdag. Og hvordan er så en hverdag med en petit basset griffon vendéen?
En PBGV eller Petit, som vi kalder den, er en utrolig charmerende og glad hund, altid villig til sjov og spas, elsker at lege med ungerne, går normalt fint sammen med andre hunde, går gerne tur i al slags vejr. Vågen og opmærksom på alt, hvad der foregår rundt om den. Det er en selvstændigt arbejdende hund, som villigt forfølger et spor og giver højlydt hals imens (La Belle Musique). Og netop dette er vigtigt at forstå, når man er den lykkelig ejer af racen! Så forvent ikke en hund, der kan gå løs ved fod! Og har man have, SKAL den være indhegnet, ellers går hunden sin vej ud på eventyr! Han skal nok komme tilbage igen, hvis han altså ikke har mødt en bil inden. Så husk altid line og indhegnet have.
Pga. de små jagtarealer, vi har her i Danmark, er racen ikke her optimalt anvendt som støver. Men vi kan anbefale, at du træner din hund på blodspor (schweissarbejde). Basset Klubben arrangerer over hele landet træning for klubbens medlemmer i denne sport.
Pelsen på en petit er en ruhåret, tæt pels med god beskyttende underuld – en type pels, som passer til det kratfyldte område, som er racens oprindelige jagtmark. Pelsen skal trimmes et par gange om året, og imellem trimningerne holdes pelsen ved lige med en god kam eller karte en til to gange om ugen.
Den ældre petit er naturligvis mere rolig og kræver ikke så megen aktivitet. Denne bliver også ofte øm i huden, så trimningen bør afløses af klipning. Den tilbringer gerne store dele af dagen sovende på sofaen, fast forvisset om, at du nok skal vække den, når maden står på bordet.
Uanset hvor gammel din petit er, må du indstille dig på, at du ikke kan snige dig ud og åbne køleskabsdøren, uden at hunden står ved dine fødder! Men kan du leve med at dele dine ”godbidder” med din hund, får du ikke en bedre kammerat end en petit basset griffon vendéen.
I efteråret kan haven, stadig, være et eldorado for både haveejere og deres hunde. Men selv om du har et sikkert hegn rundt om din grund, er der alligevel ind imellem grund til at holde et holde ekstra øje med hunden, for inde i haven kan der være både planter og redskaber, der er farlige for din firbenede ven. Se Agrias 5 tip til en hundesikker efterårshave
At gå tur med hunden burde være et af dagens højdepunkter – frisk luft, samvær og tid til at nyde hinanden. Men for mange hundeejere bliver det i stedet en trækkekamp, hvor armen bliver lang, og tålmodigheden kort. Hvorfor er det så svært for nogle hunde at gå pænt i snor? Og hvordan hjælper vi dem bedst på vej?
Årets Hund i Fokus på Vilhelmsborg bød på alt det, vi elsker ved hundelivet fra legesyge debutanter til toptrænede danmarksmestre.
I det nye nummer af HUNDEN kan du dykke ned i alle højdepunkterne fra årets store hundefest, hvor frivillige kræfter, engagerede udøvere og glade tilskuere skabte en weekend fuld af energi, oplevelser og kærlighed til sporten
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
En ny bekendtgørelse sætter vigtig ramme for sund hundeavl samt velfærd for avlstæver.
Theo er en helt særlig hund, der snart får papir på at være danskernes bedste ven og beskytter på fire poter. I denne weekend bliver han hædret for sin indsats og kåret som Årets Politihund på Dansk Kennel Klubs internationale dobbeltudstilling i Messecenter Herning. Men Theo bliver ikke den eneste på fire ben. Flere end 8.600 andre hunde fra hele Europa deltager ved årets sidste og største hundeudstilling
I torsdags startede Dansk Kennel Klubs hovedsponsor, Royal Canin, en webinarrække for opdrættere og vil gerne give opdrættere, der er medlem af DKK mulighed for at deltage - ganske gratis
Siden 2013 har ESSENTIAL FOODS skabt førsteklasses måltider til hunde og katte – til stor glæde for både hunde og deres ejere. Nu løfter de sløret for spændende nyheder. Mød founder Christian Degner-Elsner og få indblik i tankerne bag brandet
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Når man tør kaste sig ud i noget helt nyt
Søndag den 26. oktober kl. 11–13 mødes hundeejere og politikinteresserede til en anderledes politisk gåtur i Bernstorffsparken med kaffe, hunde og samtaler i snor
At gå tur med hunden burde være et af dagens højdepunkter – frisk luft, samvær og tid til at nyde hinanden. Men for mange hundeejere bliver det i stedet en trækkekamp, hvor armen bliver lang, og tålmodigheden kort. Hvorfor er det så svært for nogle hunde at gå pænt i snor? Og hvordan hjælper vi dem bedst på vej?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Hunde, heste og andre dyr spiller en stadig større rolle i terapi og støtte til mennesker med handicap og psykisk sygdom, men hvordan har dyrene det selv? Et åbent møde på Københavns Universitet den 5. november sætter fokus på velfærden hos terapidyr og behovet for bedre regulering
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Det er snart halloween og derfor er det også absolut højsæson for græskar. Men hvordan er det nu med hunde og græskar?
Hundevelfærdskonferencen 2025 samlede hele Hundedanmark i september
