Astrid Gerd Holtet
Vil man klare sig godt på hundeudstillinger, skal man måske overveje at anskaffe sig en hanhund. Der er nemlig større chance for succes på en udstilling, hvis man ejer en hanhund frem for en tæve, viser ny forskning – i hvert fald hvis man stiller op i Australien.
Forskel mellem tæver og hanhunde
Et australsk forskerhold fra Sydney School of Veterinary Science, del af universitet i Sidney, har nemlig undersøgt hvor ofte henholdsvis hanhunde og tæver vinder ved udstillinger og fandt en væsentlig forskel.
Holdet sammenlignede 1080 hunde fordelt på 12 forskellige racer, for at undersøge om der var en forskel på kønnene. De 12 forskellige racer, der var med i studiet inkluderede både almindelige og mere sjældne racer.
Da forskerne undersøgte deres data, fandt de at nærmest lige mange hanhunde og tæver stillede op, men hanhundene vandt langt oftere - faktisk vandt hanhundene mellem 60-80% af gangene.
Hvorfor vinder hanhunde mere?
Hvorfor denne forskel ses, kan studiet ikke give svar på. Forskerne forslår dog, at forklaringen muligvis er at finde i racestandarderne. I stedet for at forskellen skyldes en særlig forkærlighed for hanhunde hos de australske dommere, så kan det måske være at racestandarderne ubevist er beskrevet således at de bedre passer til hanhundene end til tæverne.
KILDE:
Bethany J.Wilson, Alicia J. Kasbarian, Navneet Dhand and Paul D. McGreevy (2018). Battle of the Sexes in Best of Breed: Sex Influences Dogs’ Success in the Show Ring. Animals, 8, 240