Atypisk juniorhandlerkonkurrence fik flot vinder

24-06-2023 15:21

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Den islandske dommer Asta Maria Gudbergsdottir havde ikke så mange juniorhandlere at vælge mellem, da hun skulle finde vinderen af lørdagens konkurrence

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var en lidt anderledes oplevelse at se dagens konkurrence i juniorhandling på Bornholm. Da de yngste deltagere skulle løbe ind, kunne man se, at kun otte handlere havde tilmeldt sig denne konkurrence. 

I den ældste gruppe var der 13, og derfor var der flest juniorhandlere i den ældste gruppe. Oftest er der ellers flest i den yngste gruppe. I alt var der altså 21 juniorhandlere, hvilket er en smule færre end der plejer at være. 

Men de juniorhandlere, der deltog, gjorde det alle rigtig godt. Dommer Asta Maria Gudbergsdottir synes dog, at vi skulle have lidt mere, som var anderledes end det plejer. Søskendeparret Frederikke og Andreas Petersen blev begge fravalgt til finalen, og det er svært at huske en juniorhandlerfinale, hvor en af de to ikke har været med. Det betyder jo bare, at niveauet er tårnhøjt og deltagerne er meget lige. Derfor skal alle yde deres allerbedste for at komme med i finalen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen endte med, at de fire fra den yngste gruppe blev sorteret fra, og det var således de fire fra den ældste gruppe, der skulle på podiet. 

Nummer fire blev SImone Riisgaard Kristiansen, Naya Kühne Andersen tog tredjepladsen, nummer to blev Sara DeAngelis, mens Silke Ravn tog førstepladsen efter en flot præstation. 
Stort tillykke til alle

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout