Flot messe i weekenden

31-03-2022 14:31

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ved du ikke, hvad du skal bruge weekenden på, så kan vi anbefale, at du drager mod Odense

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Fra fredag til søndag er der Jagt & Outdoor i Odense Congress Center. En messe for og om jagtfolk og ikke mindst deres hunde. 

Vi har talt med Iben Pytlick, der er en af de hundeansvarlige på messen, og hun er ikke overraskende enig i, at der er masser at glæde sig til. 

– Vi glæder os rigtig meget til alle vores hundeevents. En af de ting, vi tror, bliver rigtig spændende at følge, er hvalpe- og unghundetræning. Her har vi samlet både retrievere, spaniels og ruhårede hønsehunde, for der er naturligvis meget træning, der er det samme, men det er også spændende at kigge på, hvordan træningen adskiller sig blandt racerne, fortæller hun. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun fremhæver også Gundog Clinic med britiske Mark Demaine, der er en dygtig og passioneret jagthundetræner.

– Vi glæder os rigtig meget til at opleve, hvad han kan byde på, fortæller hun. 

Det er også muligt at opleve alt fra politihundeopvisning til jagthundepræsentation og gundog opvisning.

Derudover kan man også møde Dansk Kennel Klub, der har en stand på messen, ligesom hunden.dk vil være på messen hele fredag. 

Du finder info om messen her

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout